I København går det godt med at opbygge “Solidaritet eller Frit Fald” (SEEF), fortæller talsperson Jeppe Rohde til Arbejderen.

Arbejdsløshedsnetværket opstod via Facebook i slutningen af 2012. På blot to uger blev idéen om en aktion i København til en national aktionsdag, hvor jobcentre i fem store danske byer blev “besat” med krav om job eller dagpenge. Den 26. januar i år mødtes 130 arbejdsløse fra hele landet for at snakke nye aktiviteter, og siden har initiativet spredt sig fra Frederikshavn i nord, gennem Jylland over Fyn og Sjælland til Bornholm i øst.

Regeringen må sætte gang i jobskabelsen, og så længe der er høj arbejdsløshed, er det asocialt at skære i ydelserne.

Jeppe Rohde, talsperson SEEF

Den næste aktivitet, der kommer til at sætte arbejdsløshed og manglen på job på den politiske dagsorden, bliver en demonstration den 13. marts. I København besluttede et velbesøgt stormøde i mandags, at der fra nu af skal fuld tryk på mobiliseringen.

- Nogle arbejder med flyers og hjemmeside, mens andre arbejder med kontakt til de lokale fagforeninger for at få dem til aktivt at bakke op om kampen for en mere solidarisk arbejdsløshedspolitik, siger Jeppe Rohde.

Det ser sort ud

Lige nu ser tilværelsen for de arbejdsløse ikke for lys ud, slår det københavnske arbejdsløshedsnetværk fast.
“Alene i januar 2013 mistede 5.000 mennesker retten til dagpenge. En stor del af dem risikerer at måtte gå fra hus og hjem”, står der i den løbeseddel, som opfordrer folk til at møde op til demonstrationen den 13. marts, og som indtil da bliver delt ud i fagforeninger, på jobcentre og metrostationer.

Også Aarhus Arbejdsløshedsnetværk er klar med en demonstration samme dag, og meldingerne går på, at der arbejdes på aktiviteter i flere andre byer landet over. Alle steder er holdningen, at regeringen hellere skulle prioritere penge til at skabe reelle job og bedre forhold for de arbejdsløse frem for skattelettelser til de rigeste og milliarder af kroner til bankerne.

Det er ikke kun i Danmark, de arbejdsløse mærker sparekniven. Nøjagtig den samme politik bliver ført i hele Europa, slår de arbejdsløse fast. Derfor har det været helt naturligt, at demonstrationen den 13. marts falder sammen med en fælles europæisk aktionsdag, hvor der er lagt op til lokale aktioner i de enkelte EU-lande.

Jobbene mangler

Som en del af markeringen den 13. marts i København indgår en tur til et af byens mange metrobyggerier og Beskæftigelsesministeriet.

- Metrobyggeriet er valgt, fordi der er ansat rigtigt mange udenlandske arbejdere, selvom mange danskere i branchen er arbejdsløse. Oven i har der været en del sager om dårlige arbejdsforhold og mangel på praktikpladser til unge.

- Og Beskæftigelsesministeriet er naturligvis valgt for at understrege, at vi ønsker en solidarisk arbejdsløshedspolitik. Regeringen må sætte gang i jobskabelsen, og så længe der er høj arbejdsløshed, er det asocialt at skære i ydelserne. Det er ikke vores skyld, at der mangler job, mener Jeppe Rohde.

Fra Danmark til Bruxelles

Aktionsdagen i Danmark slutter med at proppe folk i busser med retning mod Belgien. Den 14. marts samles aktivister fra hele Europa til en stor fælles aktion i Bruxelles, mens EU’s stats- og regeringschefer holder topmøde om nye angreb på lønmodtagerne og de arbejdsløse.

Men dermed er det ikke slut med at forsøge at påvirke den politiske dagsorden.

I Aalborg bruger arbejdsløse kræfterne på at stable en karavane på benene.

- Lige nu går øvelsen ud på at få de lokale fagforeninger med på ideen. Vi arbejder med parolen “Ret til arbejde - ret til forsørgelse”. For os handler det om at sætte fokus på de arbejdsløse, hvad enten de er på dagpenge, kontanthjælp eller sygedagpenge, fortæller Rasmus Falck Østergaard, til Arbejderen.

Planen er, at karavanen i juni måned lægger ud fra Aalborg og slutter i København.