Politikerne gør ikke tingene på den rigtige måde. Det går ud over de unge og de arbejdsløse. Arbejdsgiverne er for sløve til at investere i arbejdspladser og tager ikke nok ansvar for at uddanne unge.

Det er blot nogle af de frustrationer, som har fået 21 tillidsvalgte fra Metal Hovedstaden op af stolen. Eller snarere til tasterne.

Sammen har de skrevet et brev og sendt det til Folketingets arbejdsmarkedsordførere, arbejdsgiverne i Dansk Industri, fagtoppen i Dansk Metal og LO med spørgsmålet - hvem skal arbejde i fremtiden?

I brevet peger tillidsfolkene på en stribe områder, som efter deres mening skal ændres, og som kan være med til at vende udviklingen.

For Henning Søe står flere arbejdspladser øverst på den politiske dagsorden. Kommer der flere job, vil de arbejdsløse og ikke mindst de unge kunne få foden indenfor på arbejdsmarkedet, mener tillidsmanden på Man Diesel & Turbo.

- Der er alt for få virksomheder, der tager kampen op med konkurrenterne i østen. Men det kan lade sig gøre, siger han og fremhæver sin egen arbejdsplads som et godt eksempel. Selv under krisen er der blevet investeret i arbejdspladser og efteruddannelse.

- Det nemmeste ville have været, som så mange andre, at flytte produktionen til østen, men de har købt nye maskiner og investeret i robotteknologi, som har været med til at fastholde arbejdspladser her i landet, mener Henning Søe.

Tillidsmandens tankegang synes ligetil. Hvis virksomhederne bliver og investerer i Danmark, så bliver der også brug for de arbejdsløse og de unge.

Uddannelse, uddannelse og uddannelse

Men det kræver, at uddannelserne følger med udviklingen og behovet for kvalificeret arbejdskraft, mener Jacob Christian Ringgaard.

- De udfordringer, vi har som teknikere på landets hospitaler ændrer sig hele tiden. Det er ikke sikkert, der skal være den samme fordeling mellem faggrupperne om ti år, som der er  dag. Det er heller ikke sikkert, vi skal være det samme antal. Måske er der nogle områder, hvor der skal være flere, mens der på andre områder skal være færre.

- Men det er en kendsgerning, at den tekniske del kommer til at fylde mere og mere, fordi man erstatter ufaglærte funktioner med teknik, siger den 46 årige blikkenslager, der er fællestillidsmand for cirka 80 håndværkere og specialarbejdere på Bispebjerg Hospital.

Som eksempler nævner Jacob Christian Ringgaard, at flytning af skrald og linned på hospitalet i dag foregår på transportbånd, og at dørene er mekaniske. “Mekanikken” skal vedligeholdes og repareres, og det kræver teknikere med de nødvendige kvalifikationer.

- Det samme inden for mit fag og i byggebranche. Hvis man ikke bliver ved med at uddanne automekanikere og tømrere, så kommer vi til at mangle dem en dag, mener Henrik Rydahl Jensen.

Han arbejder ved Mercedes-Benz CPH A/S på værkstedet i Herlev. Virksomheden har i alt 320 ansatte fordelt på seks adresser. Mellem 150 og 175 er timelønnede, og dem er den 52 årige mekaniker fællestillidsmand for.

For få lærlinge

- Man snakker så meget om, at de unge skal tage en uddannelse, og her mener jeg, at arbejdsgiverne har et samfundsmæssigt ansvar for at oplære de unge.

Henrik Rydahl Jensen har tydeligvis svært ved at forstå de arbejdsgivere, som virker uinteresserede og ikke tager ansvar for at uddanne folk til deres egne brancher.

Det samme har Søren Svendsen. Trods sine blot 30 år har han været tillidsrepræsentant i snart fem år for de 15 smede ved Skibby Jensen Smedie A/S.

- Jeg synes, arbejdsgiverne skal sørge for, at de mange penge, som de selv er med til at betale til Industriens uddannelsesfond, også bliver brugt til formålet. Får man ikke de kvalifikationer, der skal til, så vil der være arbejde, som vi ikke kan lave, siger Søren Svendsen.

- De skal tage ansvar for uddannelsen og sætte den i system, Og det ville klæde dem, hvis det ikke bare sker med øje for egen produktion, men at de også kigger på, hvad der kan gavne samfundet som sådan.

Stop jagten på de arbejdsløse

At der mangler job er tillidsfolkene enige om. Derfor er de også forargede over jagten på de arbejdsløse, konkret de seneste dagpengestramninger, som har sat dagpengeperioden ned fra fire til to år og samtidig gjort det dobbelt så svært at generhverve retten til dagpenge.

Forargelsen bliver ikke mindre af, at den socialdemokratisk ledede regering har konfirmeret den forrige regerings dagpengestramninger.

- Der er jo slet ikke de arbejdspladser til folk, som der er brug for, og den redningsplanke på et halvt år, som man har smidt ud til de arbejdsløse, er helt utilstrækkelig, understreger Henning Søe.

I hans øjne ville det være logisk, om man, i stedet for at snakke jobrotation og kortvarige uddannelsesforløb, tog fat i de arbejdsløse og gav dem en uddannelse til for eksempel maskinarbejder, mens de er på dagpenge.

Mekanikeren på Mercedes-værkstedet kan heller ikke se fornuften i at straffe de arbejdsløse for ikke at tage arbejde, der ikke eksisterer.

- Det har enorme konsekvenser at miste dagpengene. Der kunne man godt fra en hvilken som helst regering sætte ind og sørge for, at ingen mister sin forsørgelse på det grundlag. Og det er da helt tosset, at man skal bruge et helt år på at generhverve sin dagpengeret, når tiderne ser ud, som de gør, mener Henrik Rydahl Jensen.

Hvor er arbejdsgiverne?

Tillidsfolkene er enige om, at et dagpengesystem, der udgør eller udgjorde et rimeligt sikkerhedsnet under folk, der blev fyret, er en væsentlig brik i et fleksibelt arbejdsmarkedssystem, også kaldet flexicurity-modellen. Med forringelserne af dagpengesystemet lider den fleksibilitet et voldsomt knæk.

- Vi har virkelig været priviligeret i Danmark, fordi vi har haft et flexicurity-modellen, hvor det har været nemt for arbejdsgiverne at fyre og hyre. Det har gjort det muligt hurtigt at justere ind efter konjunkturerne og givet os et forspring sammenlignet med andre lande, mener Jacob Christian Ringgaard.

Af samme grund undrer han sig over, at arbejdsgiverne ikke har været mere på banen i den forbindelse.

Bliver dagpengereglerne ikke lavet om, får det konsekvenser for de næste overenskomstforhandlinger, forudser tillidsfolkene.

- Så bliver vi nødt til at stille krav om længere opsigelser, så vi kommer til at ligne landene omkring os, siger Søren Svendsen.

Gammel på jobbet

Henning Søe har bemærket, at regeringen siger, at der ikke er penge til at forlænge dagpengeperioden eller sætte understøttelsen op.

- Men så må man gøre noget andet. Vi skal have flere i arbejde, og når der ikke er arbejde til dem, så skal man sgu ikke sætte pensionsalderen op og tvinge andre til at arbejde til, de bliver 72 år, kommer det bramfrit fra Henning Søe, der til daglig er tillidsmand for 175 metal-arbejdere.

Han foreslår direkte, at regeringen igen kigger på den tilbagetrækningsreform, som først blev vedtaget af VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre i maj 2011 og senere på året også accepteret af S og SF i den nye regering. Vel at mærke på et tidspunkt, hvor krisen har slået igennem, og arbejdsløshedstallene ryger i vejret med rekordfart.

Et af argumenterne for at gennemføre aftalen: at vi bliver ældre, og at det derfor kun er rimeligt, at vi arbejder flere år, har Henning Søe ikke meget tilovers for.

- Det er vel meget naturligt, at man på et tidspunkt siger, at nu har jeg taget min tørn, mener Henning Søe.

Vågn op

Med brevet har de københavnske tillidsfolk fået luft for nogle af deres frustrationer. Og de håber at dem, som det er tiltænkt, vil læse og tænke over indholdet.

- Jeg håber, det kan være med til at sætte mere fokus på uddannelse, dagpenge og produktion. Især vil jeg håbe, at S og SF tager brevet alvorligt. De radikale er nok lidt mere tykhudede, mener Søren Svensen.

Henrik Rydahl Jensen håber brevet kan være med til at sætte gang i en dialog mellem regering  og fagbevægelsen.

- Jeg synes, vi bevæger os for langt fra hinanden, og at alt for mange politikere ved for lidt om, hvad der rør sig i samfundet og blandt helt almindelige mennesker, lyder det fra Rydahl Jensen.

En væsentlig bekymring hos tillidsfolkene går på, at hvis ikke regeringen, og især S g SF, lytter til signalerne fra arbejdspladserne, så bliver det svært - rigtig svært - at vinde det næste valg.

Men Søren Svendsen har ikke opgivet på forhånd.

- De kan stadig nå at ændre på tingene, og man skal jo huske, at de overtog et håndværkertilbud. Det er sgu svært at nå at male det hele, inden vi skal stå der igen.