29 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Latinamerika sørger over Hugo Chávez

Titusinder på gaden i Caracas

Latinamerika sørger over Hugo Chávez

Der bliver grædt i fattigkvartererne i Venezuela i dag og flere Latinamerikanske lande har erklæret landesorg. Inden 30 dage skal der være nyt valg til præsidentposten.

Hugo Chávez kiste blev i dag fulgt af titusindvis af venezuelanere igennem Caracas gader. Landet har erklæret syv dages landetsorg. Chávez skal begraves på fredag.
FOTO: Carlos Garcia Rawlins/Reuters/Scanpix Denmark
1 af 1

Titusinder af venezuelanere fulgte i dag Hugo Chávez kiste gennem Caracas gader fra det militærhospital, hvor han døde tirsdag af kræft.

- Chavismen er ikke et overstået kapitel! Vi er folket. Vi vil kæmpe, sagde en hulkende 56-årig Caracasindbygger, Nancy Jotiya, 56, på det centrale Plaza Bolivar ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ecuador og Cuba har begge annonceret tre dages landesorg til ære for Chávez.

Kisten blev transporteret til et militærakademi i hovedstaden Caracas, hvor han i tre dage skal ligge "lit de parade". Regeringen har indført syv dages sørgeperiode. Der blev til aften aften affyret 21 kanonsalutter af forsvaret for at ære præsidenten, der selv kom fra militæret og blev revolutionær i de væbnede styrker i 1980'erne.

Nyt valg

Inden 30 dage skal der være nyt valg til præsidentposten.

- I lyset af den enorme smerte og denne historiske tragedie, der har ramt vort fædreland, opfordrer vi alle landsmænd til at være på vagt for fred, kærlighed, respekt og ro, sagde vicepræsident  Nicolas Maduro i går, og tilføjede, at det venezuelanske folk er på gaderne, og at guvernører og de væbnede styrker har bekræftet, at der er fred og ro i landet.

Maduro er 50 år og tidligere buschauffør og fagforeningsleder i Caracas. Han vil sandsynligvis møde modstand ved det nye valg fra den højreorienterede guvernør Henrique Capriles.

Ved seneste præsidentvalg i oktober sidste år vandt Hugo Chávez med 55,07 procent af stemmerne mod netop Capriles 44,31 procent.

- Dette er ikke tiden til at lægge vægt på, hvad der adskiller os (...) Der er tusinder, måske millioner, af venezuelanerne, som idag spørger sig selv, hvad der vil ske, som føler frygt ...men vær ikke bange, vær ikke bekymrede. Vi alle garanterer den fred, som vort elskede fædreland fortjener, sagde Capriles i går på flere privatejede tv-stationer.

En aktuel meningsmåling viser stort forspring for Maduro.

Iagttagere forventer, at Chávez med tiden skal begraves i et planlagt maosulæum i Caracas side om side med Sydamerikas befrier og uafhængighedshelt Simon Bolivar, der også var Chávez egen store inspiration.

Kondolencer

Fra hele Latinamerika og resten af verden er der strømmet kondolence-meddelelser ind, mens Bolivias venstreorienterede præsident Evo Morales og lederne af Argentina og Uruguay straks i dag ankom med fly til Venezuela for at dele sorgen.

Ecuador og Cuba har begge annonceret tre dages landesorg til ære for Chávez. Brasiliens præsident Dilma Roussef var grædefærdig, da hun hyldede ham.

- Han styrkede vort kontinent og var direkte ansvarlig for skabelsen af UNASUR og CELAC, sagde hun ifølge Reuters om stiftelsen af henholdsvis unionen af sydamerikanske nationer og fællesskabet af latinamerikanske og caribiske stater.

FN's Menneskerettighedsråd holdt i dag et minuts stilhed til ære for den afdøde præsident på anmodning af landene i netop CELAC.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. mar. 2013 - 14:15   06. mar. 2013 - 21:04

Venezuela

Anders Fenger
Skribent
RØD BOG: HUGO CHÁVEZ
  • 1971: Hugo Chávez optages på Venezuelas militærakademi.
  • 1983: Chávez til at grundlægge "Den Revolutionære Bolivarianske bevægelse" i 200-året for frihedsheltens Simon Bolivars fødsel.
  • 1992: Chávez står i spidsen for en militær opstand for at vælte Perez-regimet. Det mislykkes og Chávez fængsles.
  • 1994: Løsladt ved generel amnesti.
  • 1998: Valgt til præsident med 56 procent af stemmerne.
  • 2000: Får gennemført en ny og langt mere demokratisk forfatning.
  • 2002: 11-14. april udsat for et højrekup og sat fra magten i 48 timer. Et massivt folkelig bevægelse i gaderne afviser kupmagerne genindsætter Chávez.
  • 2003: Højrefløjen forsøger at styrte Chávez-regeringen med en arbejdsgiver-lockout og anden økonomiske sabotage.
  • 2004: Chávez vinder en folkeafstemning. Højrefløjen har krævet en afstemning om ja eller nej til Chávez som præsident.
  • 2005: Chávez erklærer at målet er "det 21. århundredes socialisme".
  • 2006: Det socialistiske enhedsparti PSUV stiftes.
  • 2006: Chávez genvælges til præsident med rekordsejren på 62,84 procent.
  • 2007: Chávez taber en folkeafstemning om en række nye reformer af forfatningen.
  • 2011: Starter kræftbehandling i Cuba
  • 2012: Genvalgt til præsident den 7. oktober med 55 procent af stemmerne.
  • 2013: Hugo Chavéz dør af kræft den 5. marts, 58 år gammel.