Siden regeringen den 26. februar fremlagde sin Vækstplan DK har kritikerne af planen stået i kø i ikke mindst SF og Socialdemokratiets bagland.

Flere analytikere har påpeget, at det nu er altafgørende for regeringen, om planen får nogen effekt. Men det er langtfra sikkert, har flere økonomer påpeget, da hele planens forudsætning er, at der kommer et internationalt opsving. 

Regeringen selv har gjort det klart, at Vækstplan DK ikke så meget er en plan for at skabe job, men mere for at toptune danske virksomheder til den dag, opsvinget kommer.

- Det er afgørende, at vi er klar til at hægte os på opsvinget, når det kommer. Det gør vi ved at have konkurrencedygtige virksomheder og styr på den offentlige økonomi. Vækst og velfærd hører sammen, og det kan vi skabe med den vækstplan for Danmark, vi netop har præsenteret, sagde økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager ved fremlæggelsen af planen.

To procent årligt

Ifølge regeringens vækstplan vil der være 150.000 flere på arbejdsmarkedet i 2020.

- Det er ikke umuligt at opnå, hvis Danmarks økonomi vokser med de to procent årligt, sådan som det er forudsat i Vækstplanen, siger Frederik I. Pedersen, chefanalytiker i AE-rådet, til Arbejderen.

Det vil dog igen kræve, at der kommer gang i både den hjemlige efterspørgsel og i EU-landenes økonomi, forklarer han.

- Problemet er, om der kommer hul på bylden i Europa, hvor der er store problemer med betalingsbalance og gæld i Sydeuropa, som påvirker alle EU-lande. Her har vi i AE-rådet tidligere peget på, at de nordeuropæiske landes regeringer burde gøre noget mere for at sætte gang i økonomien ved at tage spenderebukserne på - lette bare lidt på bremsen, siger Frederik I. Pedersen.

Vækstplanen opererer med, at opsvinget skal begynde efter sommerferien og tage fart i 2014. Som det ser ud nu, spår prognoserne at den samlede øknomiske vækst i EU-landene i år bliver enten nul eller direkte negativ, mens den i 2014 vil lande på godt én procent.

- Men for et år siden spåede man også økonomisk vækst i 2013, så risikoen er, at historien gentager sig - at selv den forsigtige optimisme for 2014 ikke holder, forklarer Frederik I. Pedersen.

De 150.000 job, som regeringen har i kikkerten i 2020, er altså langtfra sikre, men er alle afhængige af et økonomisk opsving internationalt, eller i hvert fald i EU. 

Opsving, opsving

80.000 arbejdspladser er direkte afhængige af, at der kommer et økonomisk opsving, der skaber disse job. Det samme er de 11.000-12.000 arbejdspladser, regeringsøkonomerne har beregnet vil komme fra skattereformens tilskyndelse til at arbejde mere.

Vækstplan DK’s massive skatte- og afgiftslettelser til erhvervslivet, som frem til 2020 vil være løbet op i netto 57,4 milliarder kroner, vil ifølge Vækstplanen give 1000 ekstra arbejdspladser.

Ifølge regeringsøkonomernes egen beregningsmodel, ADAM, vil der dog kun være tale om 300 arbejdspladser, har økonomen og velfærdsforskeren Henrik Herløv Lund beregnet. Det kræver dog, at der kommer gang i efterspørgslen, så virksomhederne har behov for at ansætte flere. Også disse job er altså afhængig af at der kommer gang i de økonomiske hjul.

Resten op til de 150.000 job i Vækstplan DK, knap 60.000, skal komme fra det ekstra udbud af arbejdskraft, der ifølge regeringens beregninger vil komme fra beskæringerne i efterlønsordningen, dagpengeret, førtidspension- og fleksjobordninger, SU og kontanthjælp.

Selve Væksplan DK vil ifølge regeringen på sigt give op mod 4000 arbejdspladser i den private sektor, finansieret ved at reducere væksten i det offentlige forbrug med i snit 3,5 millarder kroner årligt frem mod 2020.

Ifølge regeringens egen beregningsmodel vil en sådan reduktion dog samtidig betyde 8000 færre arbejdspladser i den offentlige sektor.