Arbejdsløsheden - især den dramatiske ungdomsarbejdsløshed i EU - var et hovedtema på EU-topmødet, der sluttede fredag.

Trods alle ordene, har EU-lederne ikke vilje til at udfordre markedet med krav om at skabe flere arbejdspladser, er konklusionen:

- Vækst og arbejdspladser er ikke noget, som regeringer kan købe eller beordre, lød det fra EU-præsident Herman van Rompuy efter topmødet.

Der blev da heller ikke afsat nye penge til en indsats imod arbejdsløsheden. EU-lederne henviser i deres slutdokument til en tidligere bevilling på seks milliarder euro til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed. Og det fik Frankrigs præsident Hollande til at tale om "mere spillerum til at investere i vækst", sådan som han lovede sine vælgere under valgkampen.

Men både Tysklands forbundskanlser Merkel og EU-kommissionens formand Barroso står fast på, at nedskæringspolitiken skal have mere tid til at virke, skriver EUobserver.com.

Topmødet bevilgede en såkaldt hjælpepakke til Cypern, hvor økonomiske spekulanter har bragt landet og banksektoren ud i alvorlige problemer. Bankerne skylder 120 milliarder euro. Det er otte gange landets bruttonationalprodukt.

Nu har EU-topmødet bevilget et kriselån på 10 milliarder euro, men på betingelse af, at Cyperns parlament beslutter at lade hovedparten af denne regning gå direkte videre til landets indbyggere. For at få kriselånet udbetalt skal regeringen opkræve en skat på 6,75 procent af indestående på alle cyprioters konti i bankerne. Hvis en kontohaver har over 100.000 euro på kontoen er skatten på 9,9 procent.

Der er modstand i Cyperns parlament mod denne direkte måde at lade befolkningen betale regningen for krisen, og en lov var endnu ikke vedtaget i går ved Arbejderens deadline.