I går eftermiddags smækkede Forligsinstitutionens døre bag Anders Bondo Christensen og Michael Ziegler.

Her var chefforhandlerne for henholdsvis Danmarks Lærerforening (DLF) og Kommunernes Landsforening (KL) kaldt til møde i et sandsynligvis sidste forsøg på at lande en overenskomstaftale på skoleområdet gennem forhandlinger.

- Jeg vil stadig gøre alt, hvad jeg kan for at undgå den her konflikt, lød det fra lærernes formand Anders Bondo Christensen inden mødet.

Striden mellem lærerne og de kommunale arbejdsgivere handler om lærernes arbejdstidsaftale.

Kommunerne ønsker et “endeligt opgør” med det som Michael Ziegler kalder “forældede og kasseagtige regler”. I realiteten betyder det, at arbejdsgiverne vil helt af med arbejdstidsaftalerne på undervisningsområdet. I stedet skal ledelserne på de enkelte skoler tilrettelægge lærernes arbejdstid.

En ikke uvæsentlig brik i hele overenskomstspillet er regeringens skolereform. Regeringen vil finansiere en stor del af reformen ved, at lærerne skal undervise i flere timer. Det vil betyde mindre tid til forberedelse og dermed dårligere undervisning, lyder det fra lærerne.

Det er ikke os, der vil konflikten.

Anders Bondo Christensen, formand DLF

Selvom der er et spinkelt håb om, at Ziegler og Bondo rent faktisk bliver enige om en aftale, så er det ikke ligefrem det scenarie arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen ser for sig.

- Min egen vurdering er, at Danmarks Lærerforening og KL lige nu ligger så langt fra hinanden, at forligsmulighederne er stærkt begrænsede, siger han til Newspaq.

KL-formand puster til ilden

Formanden for KL, Erik Nielsen (S), har ikke ligefrem bidraget til et bedre forhandlingsklima.

På KL's topmøde i torsdags beskyldte han lærerne for at være »fanget i en tidslomme fra det forrige århundrede« og han gav lærerne skylden for, at det kan ende i en lockout.

Mødet i Forligsen gik i gang efter Arbejderens deadline, men der findes flere mulige udfald.

Forhandlingerne kan bryde definitivt sammen, eller forligskvinde Mette Christensen kan vurdere, at der stadig er en mulighed for at nå et resultat ved forhandlingsbordet. Med den begrundelse kan hun udskyde arbejdsgivernes lockout i 14 dage.

Et sammenbrud betyder, at konflikten kan være en realitet tirsdag efter påske.

Regeringen klar i kulissen

Så tegner sig flere muligheder. Regeringen kan bruge påskedagene til at forberede et hurtigt indgreb eller lade konflikten træde i kraft og køre et stykke tid, inden den griber ind. Endelig kan regeringen gå efter en langvarig konflikt, der tømmer lærernes strejkekasse for til slut alligevel at gribe ind og diktere lærerne en aftale, der tilgodeser den ene part i konflikten - de kommunale arbejdsgivere.

Lærerne har længe vidst, at de var oppe mod en fælles front bestående af KL og regeringen og af samme grund været forberedt på, at det kan ende med konflikt.

De store demonstrationer i onsdags, som samlede 30.000 deltagere bag kravet om at respektere forhandlingsvejen på det danske arbejdsmarked, var et forsøg på fra lærernes side at lægge pres på KL for en aftale.

- Selvfølgelig forbereder vi os på konflikt, for det er jo arbejdsgiveren, der lockouter. Det er ikke os, der vil konflikten, siger Anders Bondo Christensen.