- Nu har vi fået den politik, som Tysklands regering hele tiden ønskede, sagde den tyske finansminister Wolfgang Schäubele, da han forlod krisemødet om Cypern i Bruxelles natten til mandag.

Mens aftalen skal vedtages af parlamenterne i Tyskland, Finland og Holland ser det ud til, at Cyperns parlament ikke får lejlighed til at stemme om den.

Lagardes idé

Ifølge BBC har IMF-chefen Christine Lagarde på mødet i Bruxelles påpeget, at når man ikke beskatter bankindeståender på under 100.000 euro, så er det ikke nødvendigt at vedtage aftalen i Cyperns parlament. 

EU har tidligere garanteret indeståender i banker op til 100.000 euro, og den grænse bliver ikke brudt med en nye aftale.

 Regningen for bankkrisen skal betales af landets befolkning med offentlige nedskæringer og udsalg af nationens værdier.

Ifølge Politiken.dk bekræfter Schäubele, at "det ikke er nødvendigt for de cypriotiske politikere at stemme om aftalen".

Aftalen åbner for, at Cypern får et kriselån på 10 milliarder euro. Til gengæld skal landet selv levere 5,8 milliarder euro som skal betales af landets befolkning med offentlige nedskæringer og udsalg af nationens værdier.

En stor del af de 5,8 milliarder hentes ved at beslaglægge indeståender over 100.000 euro på bankkonti. Det rammer en række rige - herunder rige udlændinge, der har placeret deres formuer i Cypern. Men det rammer også en række fonde og kollektive opsparinger. Derfor går den almindelige befolkning ikke fri.

Desuden lukker man Cyperns næststørste bank, Laiki og overfører dens aktiver og sunde dele til landets største bank, Bank of Cypern. Men bortset fra disse finansielle transaktioner, så står det klart, at regningen for bankkrisen skal betales af landets befolkning med offentlige nedskæringer og udsalg af nationens værdier:

"De cypriotiske myndigheder har lovet ... konsolidering af økonomien, strukturreformer og privatisering", står der i erklæringen fra eurogruppens finansministre.

Kommunisterne

Cyperns kommunistiske parti (AKEL) mobiliserer til protester mod aftalen, der pålægger befolkningen af betale for krisen og bankernes spekulation.

Grækenlands Kommunistiske Parti, som længe har kæmpet en tilsvarende kamp i deres land, appellerer til cyprioterne om at afvise aftalen:

Aftalen er "rettet mod det arbejdede folk i Cypern... Det er det samme indhold som er brugt mod det græske folk og andre befolkninger i EU", skriver de græske kommunister, som advarer om, at Cypern med aftalen også pantsætter sine olie- og gasforekomster i undergrunden og i havet.