I morgen starter urafstemningen blandt gymnasielærerne om den overenskomstaftale, finansminister Bjarne Corydon er så begejstret for.

Blandt lærerne er der ingen begejstring at spore. 

- Mange er utilfredse og føler, at der er tale om et diktat fra arbejdsgiverne. Jeg fornemmer en stor utilfredshed med overenskomstaftalen og vil tro, at det ender med et nej, men det er jo ikke til at vide på forhånd, siger Søren Kogsbøll til Arbejderen. Han er fra Frederikshavn, medlem af hovedbestyrelsen i Gymnasieskolernes Lærerforening, GL, og anbefaler et nej.

Det samme gør et stort flertal af GL's tillidsfolk, som sidder i organisationens repræsentantskab. 189 opfordrer til at stemme nej, mens 39 siger ja og 17 undlader at stemme. Repræsentantskabet har også besluttet at støtte de lockoutede folkeskolelærere økonomisk.

Jeg fornemmer en stor utilfredshed med aftalen.

Søren Kogsbøll, gymnasielærer

I gymnasielærernes hovedbestyrelse er der en lille overvægt af ja-sigere. Syv af de 13 medlemmer opfordrer til at stemme for overenskomsten, selvom de finder resultatet utilfredsstillende.

- En ren magtanalyse viste, at uanset om GL indgik i en aftale, gik i forligsinstitutionen eller endte med arbejdsgivernes lockout og dermed et forventligt lovindgreb ville arbejdstidsreglerne blive de samme, siger GL´s formand Gorm Leschly, som er en af ja-sigerne. Han oplyser, at der ikke har været tale om egentlige forhandlinger. Regeringen havde en drejebog, som blev fulgt til punkt og prikke.

Den nye arbejdstidsaftale betyder, at GL helt har mistet aftaleretten omkring arbejdstider. Ledelsen på det enkelte gymnasie bestemmer suverænt, hvor meget den enkelte lærer skal undervise, og hvor meget tid han eller hun får til forberedelse og andre opgaver. 

- Det betyder, at rektor kan dynge os til med undervisning, så vi ikke har tid til at forberede os ordentligt. Jeg frygter, at det vil betyde, at mange enten møder uforberedte til timerne eller arbejder mere, end de får løn for. Måske er det også det, regeringen vil, siger Søren Kogsbøll. 

Han henviser til, at regeringen jo insisterer på at spare penge i den offentlige sektor.

Meget tyder på, at Corydons plan er at udbrede resultatet fra gymnasieområdet til folkeskoler og det øvrige undervisningsområde, som står til at blive ramt af lockout fra 1. april. Det kunne ske ved at gennemføre et regeringsindgreb, som dikterede den samme aftale over hele linjen. 

Gymnasielærernes afstemning kører frem til den 17. april. Dagen efter bliver resultatet offentliggjort.