Den britiske regering udnytter Nordkoreas atomvåben som argument for at investere 20 milliarder pund i en modernisering af den britiske Trident-atomslagstyrke.

"... det særdeles utilregnelige og aggressive regime i Nordkorea har for nyligt gennemført sin tredje atomprøvesprængning ... og påstår, de kan ramme USA. Hvis det bliver virkelighed, vil det også påvirke hele Europa, inklusive Storbritannien", siger premierminister David Cameron til avisen Daily Telegraph.

Han mener, at atomfaren i dag er den samme eller "snarere større end under Den Kolde Krig".

USA's militær bruger den højspændte situation på den koreanske halvø til at udvide sine missilforsvarssystemer. De er nu ifølge medierne på plads både til lands i Sydkorea og til søs med stationering af krigsskibe med radarer og raketsystemer, der kan nedskyde fjendtlige missiler.

Missilforsvarssystemer kritiseres for at give indehaveren - her USA og Sydkorea - en oplevelse af usårlighed, og derfor gøre det mere tillokkende for dem at angribe modstanderen.

Det farligste siden '53

USA's forsvarsminister siger, at man gør alt, hvad man kan for at afkøle situationen. Men reelt eskalerer USA situationen:

"I takt med at Pentagon trapper op gør Nordkorea det samme. Det er ofte sådan krige starter", skriver Brian Becker fra ANSWER-koalitionen i USA.

Krisen er gået for langt.
FN's generalsekretær Ban Ki-moon

Spændingen på den koranske halvø og krigsfaren er nu højere end på noget tidspunkt siden afslutningen på Korea-krigen i 1953, vurderer iagttagere, som henstiller til begge sider om at undgå, at konflikten kommer ud af kontrol.

Sådanne henstillinger og forhåbninger udtrykkes blandt andre af Nordkoreas nærmeste allierede Kina, som betegner Nordkoreas atomvåbenprogram som "dybt beklageligt" og af FN's generalsekretær:

- Krisen er gået for langt. Tingene må begynde at køle af. Der er ingen grund for Den Demokratiske Republik Korea at være på kollisionskurs med det internationale samfund. Atomtrusler er ikke en leg, lød det tidligere på ugen fra Ban Ki-moon, som er tidligere udenrigsminister i Sydkorea.

Nordkoreas har de seneste uger opsagt våbenhvileaftalen, sat sit artilleri og sine raketanlæg i højeste alarmberedskab og sagt, at det vil svare umiddelbart med atomvåben på et angreb på landet. Seneste har Pyongyang sagt, man vil genstarte Yongbyon-atomkraftværket, der blev lukket i 2007. Anlægget skal producere el. Desuden erklærer Norkorea åbent, at man vil bruge den plutonium, som anlægget producerer til flere atomvåben.

Sidste skridt tog Pyongyang tirsdag, da man også lukkede for Sydkoreas adgang til en særlig industrizone, hvor flere store sydkoreanske virksomheder driver industrier.

Seks ugers øvelse

Pyongyang erklærer, at man tager disse skridt, fordi USA og Sydkorea med store militærøvelser bryder våbenhvileaftalen og truer med at angribe Nordkorea.

Disse militærøvelser er gennemført hvert år, men i år er de både større, mere langvarige og mere aggressive:

Seks uger har to store øvelser foregået. Blandt de særdeles truende dele af øvelserne har været simulerede bombeangreb med B52 fly den 25. marts samt 28. marts, hvor B2 stealth-bombefly kastede atombombeattrapper tæt på grænsen til Nordkorea.

"Det er ikke svært at forestille sig, hvordan USA ville reagere, hvis Nordkorea sendte atombærende bombefly tæt op til USA's grænse og kastede attrapbomber, skriver Brian Becker fra ANSWER-koalitionen.