Moldovas centrum-højre koalitionsregering trådte tilbage for fire uger siden efter et mistillidsvotum vedtaget på initiativ af Moldovas kommunistiske parti, PCRM. Siden regeringen kom til magten i 2009, har den satset på primært at løse landets mange problemer ved hjælp af EU. Et nyvalg nu, som kommunisterne kræver, kan komme i vejen for EU's planer om at binde landet tættere til EU.

I Moldova dannede PCRM regering fra 2001 til 2009, og partiformanden Vladimir Voronin var præsident.

Efter antikommunistiske gadeuroligheder i april 2009, der endte med plyndring af parlamentet, udskrev kommunisterne nyvalg, som gav en kneben sejr for de tre partier, der dannede en alliance, AEI. 

En af koalitionens første beslutninger var at rejse et mindesmærke i hovedstaden Chisinau for ”kommunismens ofre”. Siden fulgte fyringer af kommunister fra ledende poster og lukning af en pro-kommunistisk tv-station.

Sidste sommer fulgte et forbud mod offentlig anvendelse af hammer og segl-symbolet.

Hammer og segl 

PCRM klagede til forfatningsdomstolen, som rettede en henvendelse til Europarådet. Fornyelig modtog Moldovas forfatningsdomstol svar fra Europarådets såkaldte 'Venedig-kommission for demokrati', hvori det hedder: ”Forbuddet mod et logo, som partiet har anvendt siden 1994, er i strid med europæiske værdier."

Nu er den borgerlige koalition mere lydig, fordi man har fået stillet i udsigt, at drømmen om en associeringsaftale med EU skulle være inden for rækkevidde.

Nu afventer man i Moldova, hvordan forfatningsdomstolen vil forholde sig til denne henstilling. Når PCRM tidligere har klaget til Venedig-kommissionen, over at regeringen i strid med forfatningen ikke udskrev valg, har de moldoviske myndigheder ignoreret dens anbefalinger. Men nu er den borgerlige koalition mere lydig, fordi den har fået stillet i udsigt, at drømmen om en associeringsaftale med EU skulle være inden for rækkevidde. Da AEI's tre partier har parlamentarisk flertal, har præsident Nicolae Timofti bedt dem genskabe et regeringsgrundlag. De har til 18. april, hvor der skal udskrives valg, hvis en regering ikke er på plads.

Den politiske situation i Moldova er anspændt. Korruption har bredt sig helt op i regeringskredse.

Efter en række skandaler erklærede premierminister Filat den 13. februar, at hans parti forlader den regerende alliance. Han kunne ikke acceptere, at ”regeringen er i hænderne på oligarker”. Senere satte han navn på anklagen, nemlig den magtfulde Vladimir Plahotniuc, der er Demokraternes næstformand. Det er kendt, at Filat og Plahotniuc er konkurrenter og kontrollerer to af landets største finansgrupper.

Plahotniuc tilsluttede sig for nogle år siden Demokraternes parti. Han blev næstformand for parlamentet. Filat og Plahotniuc iværksatte igennem flere måneder kriminalundersøgelser af hinandens forretningsaktiviteter. Dette er muligt, fordi de tre borgerlige partier har aftalt, at ansætte hver ”sine” folk på nøgleposter.

PCRM udnytter borgerlig rivalisering

Antageligt på initiativ af Plahotniuc blev tilhængere af Filat chikaneret af antikorruptionscenteret. 15. februar foretog dette centers ansatte 14 razziaer. Chefen for skattevæsenet, som er udpeget af Filat, blev tilbageholdt. Dette skete samtidig med, at parlamentet på Filats initiati, fratog Plahotniuc posten som parlamentets næstformand. Filats folk stemte for at fjerne ham, og kommunisterne støttede dem.

To uger senere var Demokraterne parate til at vælte premierminister Filat. Nu greb PCRM chancen og fremsatte et mistillidsvotum til Filats regering, som Demokraterne støttede.