Kommunernes Landsforening og regeringen vil have lærerne til at undervise mere på bekostning af forberedelsestiden.

Men lærerkonflikten handler om mere end det, mener Danmarks Lærerforening. Regler omkring for eksempel overarbejde, fast arbejdstid, fridage, delt tjeneste og omlægning af arbejdstiden er i spil.

Og kommer KL og regeringen igennem med forringelser overfor lærerne i den her omgang, står andre faggrupper for tur ved næste overenskomst i 2015, advarer lærerforeningen.

Michael Ziegler, topforhandler for Kommunernes Landsforening (KL), har erklæret den ene gang efter en anden, at lærerne skal have samme arbejdstidsregler som de 500.000 andre ansatte i kommunerne. 

Betaling for overarbejde, tillæg for arbejde aften, nat og i weekender og betalt frokostpause er i farezonen.

Men da lærerne sagde, "o.k. så laver vi et overenskomstforslag med regler omkring overarbejde, tillæg, varsling omkring arbejdstider og andre regler svarende til andre kommunalt ansatte på områder som HK, BUPL og sundhedsansatte" blev det afvist af KL. 

KL lover i stedet lærerne en 37 timers arbejdsuge fordelt på et år med kompensation for overarbejde eller arbejde på skæve og ubekvemme tidspunkter.

Men der er ingen andre kommunalt ansatte, som gør arbejdstiden op i en årsnorm, erklærer lærerformand Anders Bondo Christensen.

Intet klart svar fra KL

Arbejderen har kontaktet Kommunernes Landsforening for at høre, hvilke andre kommunalt ansatte, som arbejder efter en årsnorm. KL's presseafdeling oplyser, at det er der ganske rigtigt ikke andre grupper, som gør. Alle andre arbejder efter en månedsnorm. Men det er ifølge KL umuligt at praktisere i forhold til lærerne på grund af skoleferier og andre særlige forhold på området.

Hvad betyder det om arbejdstiden gøres op på månedsbasis eller på årsbasis?

Ifølge Anders Bondo Christensen har det store konsekvenser. For eksempel er en af konsekvenserne ved en årsnorm, at lærerne ikke vil få samme regler for overarbejde som andre faggrupper.

- Hvordan skal man gøre overarbejde op på et helt år. Det kræver, at man tæller alle arbejdstimerne op i løbet af året, og ifølge KL er det så skolelederen, som skal afgøre, om der er tale om reelt overarbejde, siger Anders Bondo Christensen til Arbejderen.

KL siger direkte, at de kan forestille sig, at en lærer arbejder 35 timer på skolen og får besked om at gøre resten af sine opgaver færdige hjemme på den resterende tid. Hvis det ikke kan gøres indenfor de gennemsnitlige 37 timer om ugen, er det op til lederen at afgøre, om der er tale om overarbejde. 

Arbejderen har gennem et stykke tid prøvet at få KL til at redegøre for, hvordan de vil gøre overarbejdet op i en årsnorm. Pressechef Jonas Heltberg mener, at det er et hypotetisk spørgsmål som kun har historisk interesse, da der aldrig er kommet gang i reelle forhandlinger. 

Han vurderer, at overarbejde vil blive gjort op efter et år og går ud fra at der gælder samme regler omkring overarbejdsbetaling og arbejde på forskudte tidspunkter som i dag. Mere præcise meldinger lykkedes det ikke Arbejderen at få inden avisens deadline i går.

Lærerne arbejder efter en årsnorm i dag. Det er en af de indrømmelser, de har givet for at få indflydelse på tilrettelæggelsen af deres egen arbejdstid og få indført et loft over hvor mange undervisningstimer, den enkelte lærer kan have. Den indflydelse vil KL nu af med. Lærernes arbejdstidsregler skal normaliseres, siger arbejdsgiverne. Men normaliseringen gælder altså ikke, i forhold til om der skal arbejdes efter års- eller månedsnorm.

Vil spare på betaling for overarbejde

Selvom overarbejdsbetalingen ikke bliver nedsat, vil der bliver færre udgifter til overarbejde med en årsnorm end en månedsnorm. Det giver arbedsgiverne bedre mulighed for at regulere arbejdstiden i løbet af året. En lærer kan komme til at arbejde langt over 37 timer i skoleårets første måneder og få det udlignet gennem mindre arbejde for eksempel ni måneder senere. 

KL har tilkendegivet, at man ønsker årsnorm indført for alle offentligt ansatte. Det var stillet som konkret forslag overfor andre faggrupper ved de nu afsluttede overenskomstforhandlinger. KL valgte at trække sine krav omkring arbejdstid tilbage overfor alle andre grupper end lærerne i den her omgang.

Men arbejdsgiverorganisationen lægger ikke skjul på, at man ønsker at komme af med en række af de nuværende arbejdstidsaftaler for at kunne udnytte de begrænsede økonomiske ressourcer bedst muligt.

Her er KL og regeringen på linje med hinanden. 

Regeringen siger helt åbent, at der skal spares penge i den offentlige sektor i de kommende år og at en del af pengene skal hentes ved at forringe arbejds- og lønforhold for de offentligt ansatte. 

Det fremgår blandt andet af regeringens forslag til vækstplan, som slår fast, at en del af de 12 milliarder, der skal spares i den offentlige sektor, skal hentes ved ændringer af de ansattes arbejdstidsregler. 

Det er rettigheder som overarbejdsbetaling, tillæg for arbejde aften, nat og i weekender og betalt frokostpause som er i farezonen.