Venezuelas repræsentant i Danmark er klar i mælet når han bliver spurgt om det igangværende præsidentvalg i hjemlandet:

- Vi ønskede ikke dette valg. Men nu står vi med det, og så tager vi det, og vi vinder det, siger diplomaten Roger Corbacho.

- Vi havde haft et godt valg den 7. oktober. Hugo Chávez havde vundet. Der var stor begejstring i landet og stor lyst til at komme i gang med at omsætte valgsejren til praktisk politik.

Roger Corbacho Moreno er en engageret tilhænger af den politik, som Hugo Chávez stod i spidsen for, og nu håber han på, at Nicolas Maduro vinder præsidentvalget. Og han har noget at have håbet i.

Sidste weekend blev der udsendt en række meningsmålinger, og de giver alle Maduro en sikker sejr over oppositionens kandidat Capriles Radonski.

- Maduros forspring svinger mellem 10 og 20 procent. I gennemsnit ligger det på 14-15 procent, fortæller Corbacho til Arbejderen.

Men selvom Chargé d'Affaires Roger Corbacho Moreno har sin favoritkandidat ved valget og ikke lægger skjul på det, så er hans primære appel og forhåbning, at valget kan gennemføres fredeligt, og at der udvises respekt for valgprocessen og valgresultatet. 

Venezuelas forfatning foreskriver, at der skal udskrives valg i løbet af 30 dage, hvis den siddende præsident dør. Hugo Chávez døde i starten af marts, og det nye præsidentvalg gennemføres på søndag den 14. april. Det for kort tid til en god valgkamp.

Reelt politisk valg mellem alternativer

- 30 dage er for kort tid til en valgkamp. I særdeleshed er det for kort tid til en valgkamp i et land som Venezuela, hvor et valg handler om at befolkningen skal vælge mellem to meget forskellige alternativer.

- Det er ikke som i mange vestlige lande, hvor de partier og præsidentkandidater, der kan vælges mellem, mere eller mindre står for den samme politik.

- I Venezuela står to forskellige politiske modeller og to forskellige økonomiske modeller skarpt over for hinanden. Derfor er der brug for en grundig politisk debat, og det giver en valgkamp på 30 dage ikke mulighed for.

Valgprognoser viser oppositionen sort på hvidt, at de ikke kan vinde valget

Men Nicolas Maduro og hans hold har besluttet at gå til valg på den samme politik, den samme 'masterplan', som Hugo Chávez gik til valg på i efteråret 2012. Det er den plan, som i Venezuela er kendt som "Plan de la patria" - altså: Planen for fædrelandet.

Planen er udtryk for den politik, som befolkningen ønsker, og derfor er det "vores plan", forklarer Corbacho. Det er en plan, som befolkningen kender og har taget stilling til.

To strømninger i oppositionen

Oppositionen fører på sin vis også valgkamp efter de samme politiske og økonomiske retningslinjer som op til valget den 7. oktober. Men der er alligevel en anden situation for oppositionen ved dette valg.

- Hvorfor har oppositionen og præsidentkandidat Capriles Radonski så udfordrende et sprog? Hvorfor lyder der trusler om vold? Hvorfor nedgør de den demokratiske proces og de demokratiske institutionerne? Hvorfor taler de om ikke at anerkende valget?

Roger Corbacho ridser spørgsmålene op for at svare på dem, og svaret deler han i to, for der er to hovedstrømninger i den forholdsvis uhomogene opposition.

Der er en betydelig del af oppositionen, der er demokratisk indstillet. De har i den nuværende valgkamp ikke tid nok til at udvikle deres politik og lægge den frem for vælgerne og vinde tilslutning til den. Det er borgerlige politikere og de har en nyliberal økonomisk politik, men de er demokrater.

Den anden del af oppositionen, forklarer Roger Corbacho, er ikke demokratisk indstillet, og de har gjort op med sig selv, at de ikke kan vinde et demokratisk valg. Derfor er deres plan at forhindre, at valget bliver gennemført.

- Hver eneste valgprognose, hver eneste meningsmåling viser dem sort på hvidt, at de ikke kan vinde valget, og derfor gør de alt, hvad de kan for at forhindre valgets gennemførelse. Og de spiller sammen med alle mulige kræfter, som kan være med til at skabe kaos. Både kræfter inde i Venezuela og i udlandet.

'Udlandet' betyder USA

Ordet 'udlandet' efterfølges af en demonstrativ kunstpause, der for alle, som kender til venezuelansk politik, meget enkelt kan oversættes til 'USA'. For af de udenlandske magter, der uafladeligt blander sig i Venezuelas indre forhold, er USA suverænt den vigtigste og mest skadelige.

Der er mange fagligt aktive, som er glade for udsigten til, at en ægte arbejderrepræsentant kan blive præsident i Venezuela.

Roger Corbacho er ikke sikker på, hvad deres plan går ud på i detaljen. Om oppositionen tror de kan vinde et valg, hvis de får mere tid, eller om de forbereder planer om et kup som i 2002.

Det er sandsynligvis sådan, at det er de forskellige parter i oppositionen uenige om, men de er alle sammen helt aktuelt enige om at forsøge at undergrave den demokratiske proces og så vidt muligt forhindre, at Maduro bliver valgt, og hvis han skulle blive valgt, så forsøge at svække hans mandat ved at stille spørgsmålstegn ved valgets gennemførelse, vurderer diplomaten.

Og i den sammenhæng er udenlandske politikere samt udenlandske medier og organisationer mere end villige til at bidrage, konstaterer han.

- Men foreløbigt er det lykkedes at undgå vold under valgkampen, lyder det tilfreds fra Roger Corbacho.

De kræfter, der forsøger at skabe kaos, har foreløbigt ikke haft held med det.

- Dog var der et voldeligt politisk overfald, som var mistænkeligt i sidste weekend, nævner han. Det foregik i den delstat, hvor oppositionens præsidentkandidat Capriles Radonski er guvernør, og i en kommune, hvor der også sidder en borgmester, som tilhører oppositionen.

Det vil sige et sted, hvor den bolivarianske stats ordensmagt har dårlige betingelser for at arbejde og forestå sikkerheden.

Attentat mod Capriles Radonski 

Corbacho spekulerer ikke direkte i det, men sagen kunne være beslægtet med en trussel, som den fungerende præsident Nicolas Maduro gjorde opmærksom på for flere uger siden - kort efter at valget var blevet udskrevet.

I et brev til USA's præsident Obama skrev Maduro, at Obama burde gribe ind og forhindre, at to højtstående ledere i efterretningstjenesten CIA og forsvarsministeriet Pentagon gennemfører en udspekuleret plan om at myrde oppositionens præsidentkandidat, Capriles Radonski, og bagefter lægge skylden for attentatet på Maduro og den bolivarianske bevægelse. Mordet skulle derefter bruges som anledning til at stoppe valget eller til ikke at anerkende resultatet af valget.

Venezuela har fra efterretningskilder i Centralamerika erfaret, at agenter fra USA forsøger at hverve lejemordere, for at de skal gennemføre et attentat mod Capriles Radonski under valgkampen i Venezuela:

De kræfter, der forsøger at skabe kaos, har foreløbigt ikke haft held med det.

"Jeg gør præsident Obama opmærksom på, at Roger Noriega og Otto Reich, der arbejder i Pentagon og CIA, står bag planer om at myrde højrefløjens præsidentkandidat for at skabe kaos", citerede nyhedsbureauet Reuters den 17. marts Venezuelas fungerende præsident Nicolas Maduro.

Corbacho glæder sig over, at valgkampen hidtil har været uden nævneværdig vold, men han frygter for den sidste tid frem til valget.

- For vi ved fra meget pålidelige kilder, at paramilitære grupper fra Centralamerika og fra Colombia kommer ind i landet for at skabe vold. Vi ved, at der bliver gjort forsøg på at få fanger i Venezuelas fængsler til at lave oprør, og vi kender til forskellige andre initiativer, der bekræfter, at oppositionen forsøger at forhindre gennemførelsen af et roligt og velordnet valg.

Pressen manipulerer - også efter Chávez

Roger Corbacho har flere gange i tiden med Hugo Chávez som præsident kritiseret pressen for at manipulere informationerne om Venezuela. Det gjorde han blandt andet, da DR i tv-udsendelser i februar kaldte Chávez for en diktator og påstod, at Venezuelas hovedstad - i strid med sandheden - er den mest voldelige by i Latinamerika.

Men den borgerlige presses negative dækning af Venezuela hænger ikke sammen med Hugo Chávez. For det fortsætter, selvom Chávez er død.

- Aviser i Europa. Især aviser i Spanien skriver, at valgsystemet i Venezuela ikke er 'fair og clean'.

- Måske har de ikke læst eller hørt, at USA's tidligere præsident Jimmy Carter har betegnet valgene i Venezuela som 'de bedste i verden'.

At dømme efter den korte latter og den ironiske tone i Corbachos stemme, så er han ikke i tvivl om, at de véd alt om valgsystemets kvaliteter i Venezuela. De taler og skriver imod bedre vidende!

Men problemet er, at de, der læser aviserne, ser fjernsyn og hører radio, ikke kender virkeligheden, og derfor er lette ofre for løgnene og manipulationen.

- Medierne forbereder på den måde en situation, hvor de politiske ledere i Vesten eventuelt vælger ikke at anerkende et valgresultat, hvor Nicolas Maduro vinder.

Hvis ikke det lykkes at forstyrre valgkampen og skabe vold og kaos, som kan forhindre gennemførelsen af valget, så kan det være, at planen er at afbryde valghandlingen på selve valgdagen.

Sabotage mod elforsyningen

Det kunne for eksempel gøres ved at slå til med sabotage mod elforsyningen, advarer Roger Corbacho.

- Under valgkampen har der været et par tilfælde, som kunne antyde, at noget sådant er i gære, forklarer han. To gange er massemøder, hvor Nicolas Maduro holdt valgtaler, blevet afbrudt på grund af strømsvigt.

Sidste weekend var der et stort solidaritetsmøde med Venezuela, som det spanske LO, CCOO organiserede.

Det har ikke været lokalt. Det har været hele provinser, der har haft strømafbrydelser, og myndighedene konkluderer, at der er centralt placerede folk i el-forsynings-systemet, der laver sabotage.

- I forbindelse med kuppet mod Hugo Chávez i april 2002 og under arbejdsgivernes lockout i 2003 var det højtstående teknikere og ledere i det statslige olieselskab PDVSA, som misbrugte deres position til at sabotere energiforsyningen og landets økonomi.

Forholdene og sikkerheden i PDVSA er nu under kontrol, men det samme gælder ikke i elektricitetsselskaberne.

- Her er der nu personer på ledende poster og højtstående teknikere, som kan sabotere elforsyningen, fortæller Corbacho.

Og det kan være alvorligt for et valgsystem, som er baseret på computerteknik, der jo kræver strøm.

- Der er back-up systemer, og der udskrives bekræftelser på stemmeafgivningen på papir, der samles i valgurner, forklarer Corbacho. Så systemet er langt hen ad vejen sikret mod nedbrud, men store strømafbrydelser kan blive alvorlige for gennemførelsen af valget, advarer han.

Der tegner sig ikke kun et scenarie som under kupforsøgene i Venezuela 2002-2003. Det kunne også ligne forstadier til forsøg på kup, sådan som det skete i Chile i september 1973.

- Dengang var noget af det første, som højrefløjen og USA slog til imod, netop energiforsyningen i deres forsøg på at vælte den folkevalgte præsident Salvador Allende.

Solidaritet

Men side om side med disse trusler, der lurer mod demokratiet og den bolivarianske revolution i Venezuela, er der også en bølge af solidaritet, påpeger Roger Corbacho.

- Sidste weekend var jeg til et møde i Madrid. I den forbindelse deltog jeg i et stort solidaritetsmøde med Venezuela, som det spanske LO, CCOO, organiserede. Der kunne være 900 mennesker i salen, og der stod over 100 op, så der var over 1000 mennesker til et smukt, smukt og stærkt arrangement, fortæller Corbacho glad.

- Du véd, Nicolas Maduro var chauffør, tillidsmand og formand for chaufførernes fagforening i Caracas. Der er mange fagligt aktive, som er glade for udsigten til, at en ægte arbejderrepræsentant kan blive præsident i Venezuela.

- Dem er der jo ikke så mange af. Her i Danmark har I vist ikke haft én siden Anker Jørgensen i 1970'erne, vel, slutter diplomaten.