05 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

80 canadiske kommuner siger nej til aftale med EU

EU og Canada forhandler en frihandelsaftale:

80 canadiske kommuner siger nej til aftale med EU

Erhvervslivet får alt for meget magt, siger protestgrupper mod en ny aftale om frihandel mellem EU og Canada. Ifølge aftalen skal vandforsyning, el og post privatiseres, advarer canadisk protestgruppe.

I Canada har 80 kommuner modsat sig en ny frihandelsaftale med EU. Her blokerer indianske canadiere en hovedvej ved Lake Huron i protest.
FOTO: Ethel Bennett
1 af 1

Hvis frihandelsaftalen CTEA mellem EU og Canada bliver skrevet under, vil det give de store multinationale firmaer voldsom magt. Det mener kritikerne af aftalen.

- Firmaer får gode muligheder for at udfordre og sagsøge de regeringer, de er uenige med. Og CETA kan betyde, at offentlige tjenester som vand, el og post bliver privatiseret. Miljøet er også truet.

Det siger Scott Rogers fra den canadiske aktivistgruppe Stop CETA til magasinet The New American.

Indtil videre har flere end 80 canadiske kommuner vedtaget resolutioner mod CETA.

Firmaer får gode muligheder for at udfordre og sagsøge regeringer.

Scott Rogers

Scott Rogers mener også, at canadisk kultur og endda landets "oprindelige folk vil lide skade på grund af handelsaftalen, der efter næsten fire års forhandlinger nu ser ud til snart at blive skrevet under.

Modsat siger den konservative canadiske premierminister Stephen Harper, at CETA indgås i "gensidighed og til gensidig fordel".

- CETA vil skabe nye muligheder for udveksling mellem vores virksomheder og vil bidrage til vækst i beskæftigelsen i de europæiske og canadiske økonomier. Det vil styrke investeringer og styrke de økonomiske forbindelser mellem EU og Canada, og mellem Frankrig og Canada, sagde han efter et møde med Frankrigs socialdemokratiske premierminister Jean-Marc Ayrault i sidste måned.

Den langt fremskredne CETA-proces har nu fået USA's præsident Barack Obama til at meddele, at også USA vil søge at få undertegnet en lignende frihandelsaftale med EU.

Hvis det sker, vil det kunne bane vejen for en "transatlantisk union", som omfatter hele Nordamerika og det meste af Europa, lyder det fra iagttagere, som The New American har talt med.

"Hvis de dybt kontroversielle aftaler går igennem, vil det transatlantiske bruttonationalprodukt beløbe sig til omkring halvdelen af ​​hele den globale økonomi og tvinge virksomheder over hele verden til at acceptere blokkens forskrifter eller risikere at blive udelukket fra 50 procent af verdensmarkedet", siger en kilde således.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. apr. 2013 - 10:04   11. apr. 2013 - 10:15

Frihandel

Anders Fenger
Skribent
Frihandelsaftalen


Forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem Canada og EU begyndte i 2009 og ventes afsluttet i løbet af en måned. De omfatter:

  • Adgang til hinandens markeder for varer, tjenesteydelser og offentlige indkøb.
  • Fælles rammer for investeringer.
  • Aftalen omfatter også intellektuel ejendomsret og konkurrence.
  • Fri bevægelse af arbejdskraft mellem EU og Canada;
  • Bæredygtig udvikling
  • Væksten i samhandlen må ikke ske på bekostning af miljøet eller sociale og arbejdsmæssige rettigheder.
 
EU-Canada

Canada var i 2011 EU's 12. vigtigste handelspartner og tegnede sig for 1,6 procent af EU's samlede handel med lande udenfor EU.

Samme år var EU Canadas anden vigtigste handelspartner og stod for 10 procent af Canadas handel med udlandet. USA er Canadas vigtigste handelspartner. 

Investeringer fra EU-lande i Canada havde i 2010 en værdi af 197,4 milliarder euro, mens Canadas investeringer i EU-lande havde en værdi af 143,1 milliarder euro.

Kilde: EU-kommissionen