12 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Latinamerikanske ledere lykønsker Venezuelas nye præsident

Efter præsidentvalget

Latinamerikanske ledere lykønsker Venezuelas nye præsident

USA har foreløbigt ikke ønsket Nicolas Maduro tillykke. Men Mark Weisbrot, direktør Center for Politisk og Økonomisk forskning i USA, opfordrer Obama til at anerkende valget for ikke at opmuntre de kræfter, som så tvivl ved valget.

Det strømmer ind med lykønskninger til Venezuelas nyvalgte præsident Nicolas Maduro, der vandt en snæver sejr over modkandidaten Capriles Radonski. Ifølge valgkommissionen fik Maduro 50,66 procent af stemmerne mod Radonskis 49,7 procent.

Blandt de første telegrammer til Nicolás Maduro kom der en hilsen fra præsident Evo Morales i Bolivia:

- Jeg lykønsker den venezuelanske befolklning med den stil og det demokratiske sindelag, som blev demonstreret på valgdagen... Denne sejr i Venezuela er en sejr for hele Latinamerika, lyder det fra Evo Morales.

Ecuadors præsident Rafael Correa, som er på rundrejse i Europa, har også lykønsket Maduro og udtrykt ønsket om, at "Venezuela aldrig må vende tilbage til fortiden".

Fra Colombia kom det første tillykke fra politikeren Piedad Cordoba, som er leder af folkebevægelsen for fred i Colombia, "Marcha Patriotica":

- Valgdagen blev en stor demokratisk fest. Maduro er valgt til at fortsætte, og han får hele min støtte, siger Cordoba ifølge Telesur.

Også fra Argentina, El Salvador, Cuba og flere andre nabolande strømmede det ind med hilsener til Venezuelas nyvalgte præsident.

USA's regering havde i går ikke lykønkset Maduro med valgsejren. Men det bør man gøre, opfordrer Mark Weisbrot fra Center for Politisk og Økonomisk forskning (CEPR) i USA:

- Obama-administration bør ikke drive et politiske spil i denne sag, siger Weisbrot og foprtsætter:

- Som i de fleste valg eller folkeafstemninger i Venezuela siden 2004 er der elementer af oppositionen, som ikke ønsker at acceptere vælgernes valg. Obama-administrationen bør ikke opmuntre dem. 

 

 

 

 

 

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. apr. 2013 - 15:06   15. apr. 2013 - 17:05

Venezuela

se@arbejderen.dk