"Vi har forældre derhjemme, men vi må lære at betragte vores ledere af firmaet som nye forældre".

Den sætning skal arbejderne på en fabrik i Vietnam lære udenad, fortæller arbejderne og deres fagforening. Det er blot et af mange overgreb, som de vietnamesiske arbejdere på en sydkoreansk fabrik, der er ejet og drevet af virksomheden Doojung, oplever. Fabrikken producerer make-upbørster og ligger i en industripark i Hanoi. 

- Vi var alle så udmattede af at arbejde, men hver gang der var en, der spurgte om en reduktion i overarbejdstiden, blev hun fyret.
Vietnamesisk fabriksarbejder.

Den 8. april fik 1000 arbejdere nok og iværksatte en strejke. Den sydkoreanske fabriksledelse har skrevet ind i ansættelseskontrakterne, at arbejderkvinderne ikke må blive gravide de første tre år af ansættelsen. Deruodver er løn- og arbejdstiderne nærmest umenneskelige, lyder det fra de strejkende arbejdere, der stort set alle er kvinder.

- Jeg blev kun betalt fem kroner og 40 ører ekstra for hver time, jeg arbejdede over. Ifølge den kontrakt, jeg havde underskrevet, kunne jeg tage fri om søndagen, men så skulle jeg arbejde fra klokken syv om morgenen lørdag til otte om morgenen søndag, siger Nguyen Thi Nhat, en strejkende arbejder på fabrikken, ifølge nyhedsbureauet DTI News.

En anden arbejder tilføjer:

- Vi var alle så udmattede af at arbejde, men hver gang der var en, der spurgte om en reduktion i overarbejdstiden, blev hun fyret.

Ifølge virksomheden Doojung, der har hovedsæde i Sydkoreas hovedstad Seoul, skal alle ansættelseskontrakter være i overensstemmelse med vietnamesisk lovgivning, men arbejderne og deres fagforening siger, at det i praksis ikke er sandt.

FN's arbejdsorganisation ILO har netop udgivet en omfattende rapport, der dokumenterer tvangsarbejde på globalt plan. En af pointerne i rapporten er, at tusinder af arbejdere - især i Asien - snydes via deres kontrakter og bliver fastholdt under urimelige forhold. Et andet problem i Vietnam er ifølge fagbevægelsen, at den fastsatte mindsteløn ikke er fulgt med prisstigningerne på basale fornødenheder i samfundet.

- Vores mindsteløn og minimumslevestandarder har aldrig svaret til hinanden. Hvorfor bliver arbejdere ved sko-, tøj- og byggefirmaer så tynde efter tre-fire år? Fordi de arbejder for hårdt, uden at have råd til måltider, der giver dem et minimum af næring, siger Dang Quang Dieu, repræsentant for den vietnamesiske fagbevægelse, ifølge nyhedsbureauet Thanh Nien News.

Repræsentanter for Vietnams erhvervsministerium siger på den anden side, at mange virksomheder vil gå bankerot, hvis man hæver mindstelønnen, skriver Thanh Nien News.

Vietnams minimumsløn ligger på omkring mellem 450 kroner og 647 kroner om måneden.