De britiske lærere tog lørdag det første skridt i en planlagt kampagne, der skal stoppe undervisningsministerens planer om en omfattende reform af den britiske folkeskole.

Lærerne havde inviteret forældre og andre interesserede til proteststormøder mod reformen i byerne Liverpool og Manchester. Kommende lørdage i maj og juni vil stormøderne nå til andre byer.

I september og oktober gennemfører vi lokale strejker, og vi planlægger en national strejkedag inden jul.
Jerry Glazier

Den konservative-liberale regering vil gennemføre en reform, der ifølge undervisningsminister Michael Gove skal gøre op med en skole, der "er et levn fra det 19. århundrede". Skolen skal uddanne børnene til en global verden:

- Vi ser, at Hong Kong, Singapore og andre lande i Asien på alle skoletrin stiller krav om matematisk og videnskabelig viden på et højere niveau, end vi gør her i landet, sagde undervisningsministeren på en konference i London i sidste uge.

Kartoffelferie

I sit oplæg på konferencen brugte Michael Gove den såkaldte kartoffelferie, som britiske skolelever har i oktober, som eksempel:

- Vi har ikke råd til et undervisningssystem, som i sin kerne blev skabt i det 19. århundrede, sagde Michael Gove.

Han lægger op til at udvide skoledagen, så den går til 16.30, og han vil gøre det muligt at skære sommerferien ned til fire uger fra i dag seks uger.

Desuden vil han have åbnet flere private skoler med statstilskud og give mere magt til skolelederne - herunder retten til at forhandle løn med lærerne. Den gældende overenskomst med nationalt aftalt lærerløn skal afløses af en fast grundløn og lokalt forhandlet løn, hvor lærerens resultater kan indregnes i lønaftalen.

- I dag starter en lærer med en fast grundløn og får derefter faste årlige tillæg, forklarer Jerry Glazier fra de britiske læreres største fagforening NUT til Arbejderen.

Resultatløn skaber kaos

Fra september vil undervisningsministeren kun fastholde den laveste startløn og den højeste slutløn. Alt der imellem skal forhandles lokalt.

- Det vil skabe kaos og konflikter. Det vil begrænse lærernes arbejdsglæde og motivation. Det er slet ikke det, der er brug for advarer Jerry Glazier.

- Man vil efter ministerens plan ikke automatisk kunne tage en anciennitetsløn med sig til en ny stilling, og det vil spænde ben for, at lærere søger nye stillinger og dermed påtager sig nye udfordringer. Det vil ramme vanskeligt stillede skoler, der netop har brug erfarne lærere, som typisk har en vis anciennitet og derfor en højere løn, forklarer Jerry Glazier.

Han er valgt til NUT's nationale ledelse og repræsenterer lærerne i Essex. 

De britiske læreres fagforeninger mener, at undervisningsministerens udspil i realiteten er at føre skolen tilbage til fortiden.

I en oversigt med ti grunde, hvormed den britiske lærerforening afviser Goves planer, har lærerne som punkt et, at ministeren har et snævert syn på, hvad der skaber en god skole. Punkt syv kritiserer, at eleverne ikke har krav på, at der er en passende varme i klasseværelset og et bestemt antal toiletter til eleverne.

Hovedstæder og kongerækker

Stephen Ball, der er professor i sociologi og uddannelse ved University of London er endnu skarpere i sin kritik af undervisningsministeren end lærernes fagforening.

"Michal Goves uddannelseslov byder på en række ting, som rykker undervisningen længere væk fra et fælles, sammenhængende system og skridtvis tættere på et kludetæppe med forskellige rammer og forskellige udbydere. Faktisk begynder systemet mere og mere at ligne det, der var før 1870", skriver professoren i avisen The Guardian.

Også læseplanen vil med Goves lovforslag blive sat årtier tilbage. Den ser ud til at "bestå af at lære hovedstæderne i obskure lande, huske de engelske konger og dronninger og lære det periodiske system udenad. Ikke just et pensum for det 21. århundrede", kritiserer Stephen Ball.

Han kritiserer også forslaget om at åbne folkeskolen for privat erhvervsliv og profitjagt. 

Ministeren vil gøre op med fælles normer og regelsæt. Det bidrager til at gøre lærernes arbejde mere fleksibelt, nemmere at tilpasse forskellige situationer og potentielt billigere. Og "lønudgifter er det store spørgsmål for udbydere af undervisning, der vil tjene penge", noterer professor Ball.

En offentlig folkeskole

Jerry Glazier bekræfter, at undervisningsminister Gove har støttet tanken om, at der skal kunne tjenes penge på skoledrift. Der er man dog ikke endnu. I dag er der mange velgørende fonde og private institutioner som driver skoler, og det vil regeringen gerne øge.

Lærerne og deres fagforeninger er imod den tanke.

- Vi synes folkeskolen skal være en skole, der drives af de lokale myndigheder, og som er ansvarlig over for den lokale befolkning og demokratiet. Vi er imod, at der kan tjenes penge på drift af skoler, fordi det vil betyde, at der går penge fra undervisningen, siger Glazier.

Chistine Blower, der er generalsekretær i lærernes fagforening, National Union of Teachers (NUT), mener ikke, at ministerens påstand om at flere timer i skole giver eleverne en bedre undervisning. 

- Lærere og elever bruger allerede flere timer i klasseværelset end i de fleste lande, og de har også nogle af de korteste sommerferier, siger Blower.

Og hvis loven bliver vedtaget, så skal der indgås en ny overenskomst med lærerne. I dag siger overenskomsten, at en lærer skal arbejde 195 dage svarende til 1265 timer. Men dertil kommer forberedelse, opgaverettelse, karaktergivning og andre opgaver, så en lærer arbejder typisk mellem 50 og 60 timer om ugen, forklarer Jerry Glazier.

Undervisningsminister Gove har i april måned bestilt en analyse af lærernes arbejdstid, og hvordan den bruges.

55 procent er nedslidte

Men han spurgte lærerne, ville han få et foruroligende svar. I en undersøgelse svarer 55 procent af lærerne, at de føler sig nedslidte. De betegner deres "engagement" som "lavt" eller "meget lavt". Det er 13 procent flere end i april 2012. 

I starten af april holdt NUT, som organiserer de fleste lærere i England og Wales sin årlige generalforsamling, som vedtog en mistillidserklæring til undervisningsministeren med udtrykkelig opfordring til, at han går af.

Lærerne er utilfredse med, at ministeren lægger op til "drastiske forandringer i skolerne helt uden at spørge forældrene, lærerne, eleverne, borgmestre og byråd", lyder det i udtalelsen.

Og forældrene deler lærernes kritik af undervisningsministeren.

En måling viser, at kun otte procent af forældrene synes, at den nuværende konservative-liberale regering har gjort undervisningssystemet bedre. 50 procent mener regeringen har gjort skolen dårligere.

Kurs mod strejke

Den 11. maj inviterer lærerne igen forældre og andre interesserede til stormøder:

- Vi bygger op til en national protestdag den 27. juni. I september og oktober gennemfører vi lokale strejker, og vi planlægger en national strejkedag inden jul. Og så fortsætter vi i 2014, hvis vi ikke har fået en aftale, vi er tilfredse med, og hvor regeringen har ændret holdning, lyder det beslutsomt fra Jerry Glazier.