Ikke nok med at 168 græske politikere søndag besluttede at fyre 15.000 offentligt ansatte. De vedtog også, at husstande, der fortsat nægter at betale mellem 600-800 euro om året i omstridt ejendomsskat via elregningen, skal mærke jernnæven.

Min mor har kræft, og hun har brug for pleje. Vi har medicinen i køleskabet, så jeg ved ikke, hvordan vi kan klare det, hvis de lukker strømmen

Dimitra Koutsis

Tusinder skal nu have besøg af fogeden og et decideret indsatshold, en "task force" fra skatteministeriet, der skal konfiskere tv-apparater, motorcykler eller stereoanlæg hos familier, der ikke har betalt ekstrabeløbet.

Det skal ske, selv om elselskabet allerede har kappet strømmen. Hver uge lukker elselskaberne elektriciteten hosi 30.000 husstande.

Den upopulære nød-ejendomsskat blev vedtaget i 2011. Den betyder, at millioner af græske husstande skal indbetale ekstraskatten via elregningen. Og pengene skal kradses ind af elselskaberne selv. Kravet var en del af den aftale, som den græske regering har indgået med EU, EU's centralbank og IMF for at få kriselån og redde landet fra bankerot.

Både i 2011 og 2012 har EU og IMF bevilget kriselån til Grænkenland på betingelse af at landet gennemfører en række skrappe nedskæringskrav. Det har ført til, at pensioner og lønnen i det offentlige er blevet fastfrosset. Mindstelønnen er i dag på 4300 kroner om måneden. Pensionsalderen er hævet til 67, og en lang række statslige virksomheder og ejendomme er sat til salg. EU og IMF kræver også, at 150.000 offentligt ansatte skal fyres. I forvejen er arbejdsløsheden på himmelflugt og ligger i dag på 27 procent. 

Kapper strømmen?

Førtidspensionisten Dimitra Koutsis i Athen kan ikke betale ejendomsskatten.

- Min mor har kræft, og hun har brug for pleje. Vi har medicinen i køleskabet, så jeg ved ikke, hvordan vi kan klare det, hvis de lukker strømmen, siger hun til tv-stationen BBC.

Siden 2011 er der opstået en hel bevægelse, der omringer boliger, hvor elselskaberne vil afbryde strømmen, og forhindrer teknikerne i at komme til.

- Nu har de vedtaget, at man kan få 100 euro i kvartalet i strafgebyr, hvis man ikke betaler. Det rammer fattige familier hårdt, siger Panos Apergis, der er repræsentant for Grækenlands Kommunistiske Parti her i Danmark.

I marts forsøgte embedsmænd fra den græske samlingsregering ifølge det græske netavis Ekathimerini at få EU, EU's centralbank og IMF til at bløde op på ejendomsskatten. Men EU og IMF krævede, at ejendomsskatten fortsat bliver indkrævet via kundernes elregning for at sikre, at den forventede skat på tre milliarder euro kommer i kassen.

Ifølge finansminister Yannis Stournaras indebærer parlamentets beslutning i søndags om at fyre offentligt ansatte og skærpe indkasseringen af ejendomsskatten, at Grækenland i de kommende dage kan få næste rate på 2,8 milliarder euro af kriselånet fra IMF og EU. Den 13. maj ventes finansministrene fra eurolandene at frigive yderligere seks milliarder euro, tilføjede han.

Loven blev søndag godkendt af koalitionsregeringens tre partier med stemmerne 168 imod 123 for. Regeringen består af repræsentanter fra premierminister Antonis Samaras'  konservative Nyt Demokrati-parti, af socialdemokraterne i PASOK og Demokratisk Venstre.

Sidste fredag demonstrerede rasende grækere imod fyringerne i den offentlige sektor og imod regeringens kriseskat på boliger, og i går, den 1. maj, var der en  24 timers generalstrejke.