Søndag demonstrerede tusinder i den franske hovedstad imod den socialdemokratiske præsident Francois Hollande og imod økonomiske reformer.
Bag demonstrationen stod Venstrefronten, der ifølge nyhedsbureauet Reuters samler en række kræfter på venstrefløjen.
Ifølge arrangørerne deltog 180.000 i markeringen, heriblandt en række fagforeninger, mens politiet vurderer, at der deltog 30.000.
Demonstranterne er utilfredse med Hollandes markedsreformer og planer om at slække på reglerne for at fyre ansatte.
Frankrig er på vej i recession med en rekordhøj arbejdsløshed.
Samtidig presser EU-kommissionen Hollande til at gennemføre flere nedskæringer, så Frankrig overholder euroreglerne.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278