18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Protester i 20 spanske byer

Protester mod nedskæringer

Protester i 20 spanske byer

Siden 2011 er den sociale situation i Spanien blot blevet værre, og der er vokset bevægelser frem, der kæmper mod arbejdsløshed, mod udsættelse af boliger, for adgang til uddannelse og på andre sociale områder

NEJ - lød det igen i søndags på Madrids centrale plads, Puerta del Sol: Nej til arbejdsløshed, nej til hjemløshed, nej til lavere løn, nej til dårligere uddannelse, nej til mindre i pension, nej til højere pensionsalder... Efter to år samledes Spaniens vrede borgere igen for at afvise regeringens krisepolitik.
FOTO: Pedro Armestre/AFP/ScanpixDenmark
1 af 1

I søndags genrejste titusinder af vrede spaniere protestbevægelsen "Los Indignados" (de vrede) med demonstrationer i 20 byer.

Størst blev manifestationen på Puerta del Sol-pladsen i Madrid, som for to år siden var besat i mange døgn af mennesker, der protesterede mod regeringens nedskæringer, og som krævede reelt demokrati: "I repræsenterer os ikke", lød kritikken af politikerne.

Siden 2011 er den sociale situation i Spanien blot blevet værre, og der er vokset bevægelser frem, der kæmper mod arbejdsløshed, mod udsættelse af boliger, for adgang til uddannelse og på andre sociale områder. Nu er 'de vrede' tilbage på pladserne som det fælles udtryk for  utilfredsheden, skriver avisen El Pais.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. maj. 2013 - 14:30   16. maj. 2013 - 10:31

Spanien

se@arbejderen.dk