08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Israel godkender fire nye bosættelser

Israel godkender fire nye bosættelser

I næste uge besøger USA's udenrigsminister Israel og det palæstinensiske selvstyre i et forsøg på at få genoptaget parternes dialog og forhandlinger om fred. Palæstinenserne trak sig fra dialogen i 2010, fordi Israel oprettede flere bosættelser på Vestbredden. Nu byder Israel Kerry velkommen med en besked om, at man opretter fire nye bosættelser.

Denne besættelse eksisterer i dag. Den hedder Givat Asaf og ligger nær Ramallah. Hidtil har den været en såkaldt 'udpost', som israelske bosættere har grundlagt uden godkendelse fra den israelske regering. Nu bliver denne bosættelse og tre andre godkendt, meddeler Israels regering. Palæstinenserne protesterer.
FOTO: Ronen Zvulun/Reuters/ScanpixDenmark
1 af 1

Den israelske regering meddelte torsdag, at man er klar til at godkende oprettelsen af fire nye bosættelser på Vestbredden. 

BBC kalder dem for 'outposts', som er betegnelsen på mindre forstadier til egentlige bosættelser. Og BBC peger på, at godkendelsen annonceres umiddelbart før USA's udenrigsminister John Kerry skal besøge Israel og Palæstina for at forsøge at få gang i dialogen om fred mellem parterne.

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. maj. 2013 - 10:17   18. maj. 2013 - 10:30

Palæstina

se@arbejderen.dk