Ingen roser uden torne. Udtrykket kunne passende hæftes på den dagpengeaftale, som Enhedslisten og regeringen blev enige om i pinsen.

Roserne bliver uddelt, fordi aftalen redder de anslået 30.000 arbejdsløse, der ellers ville falde ud af dagpengesystemet i 2013. Og ikke mindst fagbevægelsen er tilfreds med, at det lykkedes Enhedslisten at spænde ben for regeringens plan om, at redningspakken skulle betales gennem højere kontingent for at være medlem af en a-kasse.

Til gengæld går kritikken på, at der er tale om endnu en midlertidig løsning. Dagpengereformen, der skærer dagpengelængden ned fra fire til to år og samtidig sætter perioden for at genoptjene retten til dagpenge op fra et halvt til et helt års arbejde, gælder stadig. Reformen bliver blot indfaset over en længere periode med fuld virkning fra 2017.

Alternativet havde været, at vi ikke havde fået en aftale.

Christian Juhl, ordfører Enhedslisten

- Med aftalen har vi sikret de arbejdsløse et pusterum. Regeringen vil ikke forhandle grundlæggende ændringer af dagpengesystemet, før deres kommission har arbejdet frem til 2015, siger Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Christian Juhl, til Arbejderen.

Han har, siden aftalen blev indgået, måttet forsvare dele af indholdet og finansieringen af den.

Det gælder den nye midlertidige arbejdsmarkedsydelse til de arbejdsløse, der har opbrugt deres to års dagpengeret. Ydelsen er på 60 procent af det maksimale dagpengeniveau for ikke-forsørgere og 80 procent for forsørgere. I kroner svarer det til 13.884 kroner om måneden før skat  for forsørgere, og 10.413 før skat for ikke-forsørgere.

Hvorfor har  Enhedslisten accepteret, at der bliver indført nye ydelser, der ligger under, hvad man kan få i kontanthjælp?

- Alternativet havde været, at vi ikke havde fået en aftale. I en situation med op mod 30.000, der står for at miste retten til dagpenge, valgte vi at sikre dem en form for forsørgelse. Der ER tale om en lav sats. Der er dog ikke, som i kontanthjælpsreglerne, modregning for ægtefælles indtægt eller for familiens formue, lyder Christians Juhls svar.

Rammer uddannelse

Fødevareforbundet NNF's formand. Ole Wehlast, har kritiseret, at arbejdsløse får forringet deres ret til fire ugers selvvalgt uddannelse. Aftalen betyder, at de tidligt kan komme på kursus efter fire måneder, mens de i dag kan starte med det samme.

Hvorfor har Enhedslisten sagt god for en aftale, der forringer arbejdsløses ret til at få hurtig uddannelse?

Christian Juhl afviser ikke, at det vil ramme nogle arbejdsløse, men tilføjer:

- Det er i overvejende grad højt-uddannede der hurtigst bruger retten til uddannelse. Da vi skulle finde nogle indtægter, valgte vi en model, der tilgodeser dem, der har mindst uddannelse. Og vi har aftalt, at alle, der påbegynder en uddannelse, mens de er i opsigelsesperioden, kan fortsætte uden pause på de seks ugers selvvalgt uddannelse.

- Endelig er det som kompensation aftalt, at ufaglærte og faglærte med forældede uddannelser kan få otte ugers ekstra uddannelse, tilføjer han.

Christian Juhl er med på, at det stiller krav til fagforeningerne om at bruge de uddannelsesmuligheder ved opsigelse, der er indbygget i overenskomsterne.

- Det vil slet ikke være så dårligt, hvis det sker i meget større omfang, mener Christian Juhl.

Regeringen og Enhedslistens dagpengeaftale udskyder retten til seniorjob for næsten 3000 personer. De må i en periode - nogle op til 15 måneder -  indstille sig på den noget lavere arbejdsmarkedsydelse. Hvorfor er Enhedslisten gået med til det?

- Der er tale om en forringelse, men vi er gået med til det for at skabe den mulige finansiering til de, der ingen forsørgelse har. Heldigvis mister de ikke retten til seniorjob. De får udskudt tidspunktet for, hvornår de kan gå på seniorjob.

Den samlede pris for aftalen, der løber til udgangen af 2016, er på cirka 1,8 milliarder kroner. Heraf bliver der hentet cirka 600 millioner kroner på danskundervisningen til udlændinge.

I den anledning har Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesudvalget, været ude med riven og kaldt den måde at finansiere en aftale på "urimelig". 

Er det ikke urimeligt at hente penge fra én udsat gruppe for at give til en anden? 

- Nej, kun hvis der ikke er andre muligheder. Og jeg synes vi i pinseaftalen er kommet nænsomt om ved det. Danskundervisningen omlægges, og der er efter min bedste overbevisning tale om væsentlige forbedringer, svarer Christian Juhl.

Han siger, at besparelserne især tages fra "kommunernes overkompensation", og at han har været glad for at diskutere området med en del folk, der arbejder indenfor området, som bekræfter hans formodning.

Forslag om arbejdsgiverafgift

Havde Enhedslisten andre forslag til finansiering?

- Ja, blandt andet foreslog vi en arbejdsgiverafgift. Sikring af arbejdsløse er en slags vedligeholdelse af arbejdskraften. Det er arbejdsgiverne, der får gavn af det, når de igen har brug for arbejdskraft. Hvorfor skulle de så ikke være med til at finansiere udgiften. Men det er indtil videre tabu i regeringen, desværre. 

Christian Juhl tilføjer, at uden det politiske pres fra fagbevægelsen og regeringspartiernes baglande, så var der slet ikke blevet forhandlet. Omvendt rakte presset ikke til mere i denne omgang.

- Derfor drejer det sig nu om at rejse den nødvendige bevægelse for de grundlæggende forbedringer, lyder det fra ordføreren.

Med det mener han at få opbygget et system, hvor ingen uforskyldt arbjedsløse, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, kan miste retten til dagpenge.