Den økonomiske krise har bidt sig fast, og der er ikke udsigter til mærkbare forbedringer i de nærmeste år fremover.

Derfor bør regeringen arbejde for en lempelse af den førte økonomiske politik i både Danmark og i EU, mener de Økonomiske Vismænd, der tirsdag offentliggjorde deres økonomiske halvårsrapport.

Regeringen offentliggjorde mandag sin økonomiske redegørelse, hvori økonomiministeren forudser, at vi skal frem til 2019, før den danske produktion er på niveau med produktionen før krisen brød ud.

Regeringen har hidtil lagt vægt på, at den har stimuleret væksten med blandt andet vækstpakken, samtidig med at den har sikret holdbare offentlige finanser.

Lavere offentligt forbrug

En del af vækstpakken er imidlertid finansieret med lavere offentligt forbrug fra 2014, hvilket vismændene påpeger er et forkert skridt at tage i den nuværende krise, da stramningerne i den offentlige sektor modvirker de positive effekter, som vækstpakken har på beskæftigelsen.

”En relativ mindre offentlig sektor er en legitim politisk prioritering, men bevægelsen hen imod målet er ikke godt afstemt med konjunkturerne” lyder kritikken. Vismændene retter også en generel kritik af regeringens økonomiske politik:

”Den stramme finanspolitik, der har været ført siden 2011, og som planlægges gennemført i de kommende år, bidrager negativt til væksten.”

- Konjunktursituationen tilsiger en mere lempelig finanspolitik i 2014 end den, der er planlagt, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

- Vores vurdering er, at de offentlige finanser grundlæggende er så sunde, at der burde være plads til en mere lempelig finanspolitik.”

Vismændene vurderer, at hvis regeringens stramme økonomiske politik fortsætter i årerne fremover, vil de offentlige finanser blive ”overholdbare”, hvilket betyder, at der bliver foretaget en omfordeling fra i dag og til de fremtidige generationer, som ikke er begrundet i økonomien.

Budgetlov er for stram

Det er ikke kun i Danmark, at den økonomiske politik ikke har slået til. I EU har man også forsøgt at stimulere økonomien ved at have en lempelig pengepolitik med lav rente, uden at det har forhindret den langvarige krise.

Tværtimod har de omfattende økonomiske stramninger, der er blevet gennemtvunget i mange EU-lande, både lagt en dæmper på efterspørgslen og ”har haft en direkte negativ effekt på den økonomiske aktivitet”

De omfattende negative økonomiske følger af nedskæringerne kommer åbenbart bag på vismændene, der noterer, at de mange negative følger ”taler for en kraftigere effekt af de finanspolitiske opstramninger end normalt”.

Vismændene peger på, at den danske budgetlov, som blev vedtaget sidste år som led i Danmarks tilslutning til EU's finanspagt, er for stram, fordi kravene gør det vanskeligt at stimulere efterspørgslen. Samtidig taler EU's finanspagt om, at landene kan fravige kravene i pagten under "exceptionelle omstændigheder”. Og det mener vismændene den nuværende situation er:

”Den nuværende krise er stor i såvel dybde som varighed, og de danske offentlige finanser er fundamentalt set sunde” konkluderer vismændene og fortsætter:

”Den danske regering bør derfor arbejde for, at EU tillader – eller ligefrem opfordrer til – at lande med sunde offentlige finanser lemper finanspolitikken”.

Udover Danmark peger vismændene på at det gælder lande som Tyskland, Sverige, Finland, Holland og Østrig.

Med sin opfordring til regeringen lægger vismændene sig på linje med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der i sin rapport ”Økonomiske tendenser” for ti dage siden også opfordrede regeringen til at arbejde for et økonomisk kursskifte i EU.