Dansk økonomi hænger fast i krisen.

Væksten i første kvartal viste kun en vækst på 0,2 procent, og beskæftigelsen faldt i årets første tre måneder med 7.000. I de seneste 10 kvartaler har væksten været negativ halvdelen af gangene og kun minimalt positiv resten af tiden.

Den internationale økonomiske krise og gældskrisen i EU spiller naturligvis ind. Men en fejlagtig økonomisk politik har også et stort medansvar.

Udviklingen skyldes ikke mindst, at SRSF overtog VK's ”genopretnings-” og reformpolitik. Hvor vækst og beskæftigelse ellers op til valget havde haft topprioritet for S+SF, blev sikring af offentlige finanser og øget arbejdskraftudbud nu hovedmål. Og midlerne blev VK's – stram økonomisk politik, offentlige besparelser og udbudsøgende arbejdsmarkedsreformer.

Offentlige finanser og arbejdskraft er mere end sikret, men på bekostning af vækst og jobskabelse. Regeringen har håbet på redning udefra gennem et internationalt opsving. Men på grund af finanskrise og gældskrise er der ikke udsigt hertil.

Mangel på efterspørgsel

Og regeringen har skudt ved siden af, at et hovedproblem i dansk økonomi er mangel på indenlandsk efterspørgsel, fordi forbrugerne sparer, virksomhederne ikke investerer og regeringen holder det offentlige forbrug på nulvækst.

Heroverfor har regeringen ikke gjort nok for at stimulere den hjemlige økonomi og det, man har gjort, har været for ineffektivt: Kickstarten er en fuser, og skattelettelser og udbetaling af efterlønsbidrag har heller ikke virket. Og vækstplanens selskabsskattelettelser vil stort ingen beskæftigelsesmæssig forskel gøre.

Der er brug for en ægte ”vækstpakke” i stedet for regeringens ineffektive ”vækstplan”.

Bagsiden af denne økonomiske politik har tilmed været ringere velfærd pga. nulvækst i det offentlige forbrug og store kommunale besparelser. Hvilket regeringens vækstplan tilmed vil fortsætte med meget smal vækst i det offentlige forbrug de nærmeste år og oven heri krav om store effektiviseringer, som skal indfries gennem forringelse af vilkårene for offentligt ansatte og gennem fortsatte velfærdsbesparelser

SRSF's økonomiske politik har altså ikke givet resultater på vækst og beskæftigelse, men tværtimod udhulet den offentlige sektor og velfærden. Derfor står den økonomiske politik ved en korsvej: 

- Man kan forsætte den borgerlige, ja nærmest konservative økonomisk politik, hvilket vil koste unødig lavvækst og ledighed og fortsat udhuling af velfærden.

- Eller SRSF kan indlede en mere offensiv økonomisk politik med sigte på at skabe jobs, vækst og øget tryghed og bedre velfærd.

Ægte vækst

Der ER økonomisk mulighed for en mere ekspansiv finanspolitik. Regeringens økonomiske sanktioner har over to år tvunget kommunerne til 11 milliarder i merbesparelser. Penge, som kommunerne bør gives lov at bruge.

Danmark vil næste år være ude af EU-henstillingen, og EU har tilmed åbnet op for, at der med bundsolide danske finanser kan bruges 12 milliarder kroner mere til at stimulere økonomien. Tilmed får staten milliarder i ekstraindtægter som følge af omlægning af pensionsbeskatningen. Der er med andre ord råderum til en mere ekspansiv økonomisk politik.

Midlerne er imidlertid afgørende. Der er brug for en ægte ”vækstpakke” i stedet for regeringens ineffektive ”vækstplan”.

Arbejdsgiverne, Dansk Industri, borgerlige politikere og CEPOS-økonomer kræver, at selskabsskattelettelser og personskattelettelser fremskyndes. Det vil imidlertid være effektløst og spild af penge.

Denne gang skal der bruges sikre og effektive økonomiske instrumenter, hvilke handler om øget offentligt forbrug og øgede offentlige investeringer.