Det er ikke på grund af dårlig konkurrenceevne, at danske virksomheder har ledig kapacitet og landet har høj arbejdsløshed.

Det understreger vismændene i deres økonomiske halvårsrapport, der blev offentlig gjort i slutningen af maj.

Hvis det var konkurrenceevnen, der var årsagen, havde vismændene forventet et dansk underskud i det økonomiske samkvem med udlandet i forhold til handel med varer og tjenesteydelser. Det er imidlertid ikke tilfældet. Tværtimod har Danmark et stort overskud svarende til 4,4 procent af landets samlede bruttonationalprodukt, BNP

Vismændene henviser til, at årsagen til den ledige kapacitet hænger sammen den manglende efterspørgsel i de lande, som Danmark normalt handler med. Samtidig har den private danske efterspørgsel været svag siden krisen brød ud, ligesom regeringen også har skruet ned for blusset i den offentlige sektor.

God konkurrenceevne

I en særskilt analyse om danske virksomheders konkurrenceevne fra 1995 til i dag understreger Vismændene, at der er ”ikke belæg for at konkludere, at danske virksomheder i disse år generelt har en dårlig konkurrenceevne.” Tværtimod betegner vismændene konkurrenceevnen som værende ”god til neutral” i forhold til de lande, Danmark normalt konkurrerer med.

Den dårlige konkurrenceevne har ellers været et gennemgående tema i den økonomiske debat i Danmark. Et af regeringens erklærede mål med den netop vedtagne vækstpakke er at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne gennem skatter og afgiftslettelser.

Karsten Dybvad, der er administrerende direktør for Dansk Industri, DI, er da også overrasket over vismændenes konklusion.

Det er bemærkelsesværdigt, at de økonomiske vismænd så markant ændrer deres vurdering i forhold til rapporten fra efteråret 2012.

Claus Jensen, Dansk Metal

- For når det gælder om at få genskabt væksten og dermed skabe nye job i vores virksomheder, er der fortsat langt igen, udtaler han til magasinet DI Business og forklarer.

- Den bedste målestok for Danmarks konkurrenceevne er, om vi kan omsætte vores styrker og produktionsmuligheder til nye, private arbejdspladser.

Danske Industri har blandt andet henvist til, at de danske lønninger er steget mere end lønninger i udlandet specielt i perioden op til krisens udbrud i 2008, ligesom den danske produktivitet halter bagefter. DI henviser til, at virksomhedernes omkostninger per produceret enhed er steget mere end de er i andre lande.

De argumenter afviser vismændene imidlertid:

”Reelt set er det ikke produktiviteten, men værdiskabelsen, der afgør, hvor høje lønninger en virksomhed kan betale. Værdiskabelsen afhænger af såvel produktivitet som prisen på hver enkelt vare, der sælges”, forklarer vismændene.

Hvis danske virksomheder har skiftet deres varesortiment ud, således at kvaliteten er højere og prisen på den enkelte varer dermed også er steget, så har virksomhederne også mulighed for at give højere lønninger for en given produktivitet også selv om enhedsomkostningerne stiger.

”Stigningen er udtryk for, at værdien af det, arbejdskraften producerer, er steget, og det er således ikke nødvendigvis udtryk for dårlig konkurrenceevne”.

Lønsum er ens

Hvis øgede priser på danske varer var drevet af stigende danske lønninger, som DI henviser til, vil vismændene også betegne det som et udtryk for dårlig konkurrenceevne. Vismændene har derfor analyseret, hvorfor danske varer er steget i forhold til udenlandske varer i en bestemt periode – det såkaldte bytteforhold.

Vismændene konkluderer, at det ”stort set udelukkende skyldes, at danske eksportører har formået at rette sig mod markeder med en relativ gunstig prisudvikling”. Det får vismændene til samlet at konkludere, at ”bekymringen om stigende eksportpriser under ophedningen som følge af et stort indenlandsk lønpres understøttes ikke af disse tal.”

Andelen af en vares pris som går til lønninger - den såkaldte lønsum – viser da heller ikke, at de danske virksomheder bruger mere til løn end virksomheder i konkurrerende lande.

Mere handel

Et andet af argumenterne for, at danske virksomheder har en dårligere konkurrenceevne, er, at Danmark har mistet markedsandele, så landets eksport udgør en mindre andel af den samlede verdenshandel. Det betegner vismændene imidlertid kun som naturligt, eftersom flere lande i dag deltager i den internationale handel.

Når for eksempel landene i Asien begynder at handle mere med hinanden, så stiger omfanget af den samlede verdenshandel, men det bliver den danske konkurrenceevne jo ikke dårligere af, selvom Danmarks andel af verdenshandlen falder, blot den ikke falder mere, end de lande vi konkurrerer med. Og det gør den ikke ifølge vismændene.

I modsætning til Dansk Industri så er formanden for Dansk Metal glad for vismændenes rapport:

- Det er bemærkelsesværdigt, at de økonomiske vismænd så markant ændrer deres vurdering i forhold til rapporten fra efteråret 2012. Vi har længe undret os over vismændenes opfattelse af dansk konkurrenceevne. De nye toner glæder mig, sagde Claus Jensen, formand for Dansk Metal, i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten.

- Lytter man til den økonomiske debat, kan man få det indtryk, at dansk konkurrenceevne er helt i kulkælderen. Høje lønninger, skatter og afgifter gør danske produkter for dyre til, at de kan sælges i udlandet, lyder parolen. Jeg er derfor meget tilfreds med, at vismændene denne gang har foretaget en grundig analyse, som netop gør, at vi kan tage debatten på et sagligt grundlag, lød det fra Claus Jensen.