Det er ikke hele sandheden, når det er blevet sagt, at omkring 3000 arbejdsløse blot får udskudt retten til et seniorjob som konsekvens af den dagpengeaftale, regeringen og Enhedslisten blev enige om i pinsen.
Hvis personer fra årgang 1954 og første halvdel af årgang 1955 mister dagpengeretten, når de har mindre end 15 måneder, til de kan gå på efterløn, skal de - med den nye aftale - på midlertidig arbejdsmarkedsydelse og derefter direkte på efterløn. Denne gruppe mister altså muligheden for seniorjob.
Det forarger 58-årige Inger Colding-Jørgensen, der er én af dem.
- Vi bliver straffet dobbelt hårdt. Ikke nok med at vi mister retten til et seniorjob før efterløn, der ville være på normal løn. Vi skal også overgå fra dagpenge til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Nogen i helt op til 15 måneder, siger hun til Arbejderen.
Siden 2008 har alle, der mister dagpengeretten og har mindre end fem år tilbage, inden de kan gå på efterløn, haft ret til et seniorjob på fuld overenskomstmæssig løn. Det blev bekræftet ved efterlønsreformen i 2011.
Lav ydelse i tre-15 måneder
Det ændrer sig for nogen med udgangen af i år. Den nye aftale betyder, at arbejdsløse, der opbruger dagpengeretten i første halvår af 2014, skal vente femten måneder, før de har ret til et seniorjob. Arbejdsløse, der i en to-årig periode ryger ud af dagpengesystemet senere, skal vente mellem et år og tre måneder på seniorjobbet.
I den periode får de den nye arbejdsmarkedsydelse, der svarer til 60 procent af dagpengene for ikke-forsørgere og 80 procent for forsørgere. I kolde kontanter vil det sige 13.884 kroner om måneden til forsørgere og 10.413 til ikke-forsørgere, før skat.
- For langt de flestes vedkommende vil det blive den lave ydelse. For hvor mange har forsørgerpligt i vores alder, spørger Inger Colding-Jørgensen retorisk.
Sammenlignes arbejdsmarkedsydelsen med en almindelig løn, som i et seniorjob, er forskellen endnu større.
Ebbe Sommer Hansen, chefkonsulent i a-kassernes interesseorganisation, AK-Samvirke, har lavet et regnestykke for Arbejderen.
Han når frem til, at en person, der får eksempelvis 25.000 kroner om måneden i løn i et seniorjob vil miste 210.000 kroner over en periode på 15 måneder.
- Det er da et klækkeligt beløb, konstaterer chefkonsulenten.
En høj pris
Ebbe Sommer Hansen tør ikke sætte præcist tal på, hvor mange, der er i samme situation som Inger ColdingJørgensen, men gætter på, at det kunne dreje sig om “nogle få hundrede personer”, men at de til gengæld bidrager “pænt” til finansieringen af dagpengeaftalen.
Netop finansieringen var et af stridspunkterne i forhandlingerne om at redde tusindvis af arbejdsløse fra at miste deres forsørgelse.
Regeringen havde krævet, at redningsplanen blev betalt gennem et højere a-kassekontingent. Det gik Enhedslisten efter at undgå.
Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Christian Juhl, siger til Arbejderen, at forslaget om i stedet at hente en del af finansieringen gennem forringelse af seniorjobordningen ikke kom fra Enhedslisten.
- Alternativet var ikke at lave en aftale, med mindre vi ville acceptere betaling via a-kasse kontingentet, og dermed ikke finde en løsning for de op mod 30.000, der står overfor at miste retten til dagpenge. Heraf ville omkring halvdelen stå helt uden forsørgelse. I det lys mener jeg, at aftalen kan forsvares, siger Christian Juhl.
Nu kommer seniorjobordningen til at betale 320 millioner kroner til og med 2016.
- Havde man i stedet frataget os retten til seniorjob og ladet os beholde de fulde dagpengene, så havde det ikke været så voldsomt, lyder det fra Inger Colding-Jørgensen .
Hun understreger, at det ikke kun er spørgsmålet om økonomi, der nager hende, men at hun bliver tvunget på efterløn i en alder af 61 år.
Lejligheden ryger
- Jeg havde ikke regnet med at stoppe mit arbejdsliv så tidligt. Hvis jeg ikke er så heldig at finde arbejde, så havde jeg tænkt, at et seniorjob måske kunne være vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Jeg har som 57 årig gennemført en master-uddannelse i kommunikation. Meningen var, at den skulle bruges til noget, men det er svært på et aldersdiskriminerende arbejdsmarked, lyder det fra Inger Colding-Jørgensen.
- Frem for at have seniorjobbet som sidste skud i bøssen, hvis jeg ikke finder et job, kan jeg nu som enlig se frem til en periode med godt 10.000 i indtægt om måneden. Cirka 1000 kroner er på forhånd bundet til betaling af a-kassebidrag og efterlønsbidrag, for at bevare mine rettigheder. Så nu kan jeg da være ret sikker på, at måtte opgive min dejlige lejebolig igennem over 30 år, selvom jeg syntes, jeg havde sikret mig selv ved at fastholde de mange års betaling til efterlønsordningen, slutter den 58-årige.
Hun håber det kan lykkes fra nu og frem til forhandlingerne til efteråret at påvirke politikerne, så de kan forstå, at det er aldeles urimeligt at ramme en bestemt årgang SÅ hårdt.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278