Mellem 43.000 og 70.000 multikerneboller, eller hvad der svarer til mellem tre og fem tons.

Så meget løfter hver enkelt lagerarbejder på Schulstads distributionsterminal i Vejle på en normal arbejdsdag.  

Lageret fordeler brød hovedsageligt fra egne bagerier til mellem 1000 og 1400 butikker i Midt- og Sydjylland og på Fyn. Der findes tilsvarende distributionscentre i forbindelse med bagerierne i Avedøre på Sjælland og Pandrup i Nordjylland, men Vejle er det største.

Alene herfra bliver der altså næsten dagligt sendt et sted mellem 75 og 125 tons morgenboller, rugbrød og franske hotdogs flutes ud til dagligvarebutikker, hvorfra de ender på bordene i de danske hjem.

- Så man kan godt være træt i ben og arme efter sådan en arbejdsdag, erkender Brian Thuesen.

For syv år siden var han butiksassistent i en trælasthandel.

- Men vi var for få folk, og det var ikke til at få nye. Det var inden krisen, bemærker han og tilføjer:

- Det blev for surt. Vi arbejdede fra tidlig morgen til sen aften, og det passede dårligt med familie og børn.

Da lejligheden bød sig slog han derfor til og begyndte som lagerarbejde. For ni måneder siden blev han valgt som tillidsmand af sine 60 kollegaer.

Lagersarbejderne møder som udgangspunkt ind på jobbet kl 20:30 søndag til og med torsdag og går på weekend fredag kl 4:30.

Gader af brød

Klokken er omkring 21 en torsdag aften. I den gigantiske hal, oplyst med neonlys og de sidste stråler fra aftensolen, der skinner ind gennem de 24 porte, hvor lastbilerne bakker til for at blive læsset med frisk brød, er der hektisk aktivitet.

I mere end to meters højde står blå og brune plastikkasser med brød stablet i snorlige rækker i hele bygningens længde. Fire rækker med “gader” imellem, så der er rigelig plads til lagerarbejderne, der spæner rundt med hver sin gule gaffeltruck.

For en udenforstående ser det ind imellem rimelig hasarderet ud, når syv-otte trucks har ærinde i nogenlunde samme område, men lagerarbejderne styrer behændigt uden om hinanden. Der er kun sjældent brug for at bremse op og holde stille, ud over når der skal “plukkes” varer til kunderne.

- Vi er gerne fire om 7-9 ruter. Vi går så rundt og pakker, hvad kunderne har bestit af varer og stiller dem klar til chaufførerne. Hver mand betjener 35-40 kunder og pakker mellem 900 og 1100 kasser, der stables på paller, forklarer den 36-årige tillidsmand.

85 procent af alt brød skal være pakket kl. 02:00. Den sidste tid på arbejdet går med at pakke til de chauffører, der har to ture og med oprydning.

Chaufførerne møder

De fleste af de godt 50 chauffører arbejder seks dage om ugen to uger i træk og holder så ni dage fri.

Thomas Jacobsen er én af dem. Han møder ind til midnat, hvor han starter med at læsse de varer på bilen, som Brian Thuesen og de andre lagerarbejdere har gjort klar. Thomas Jacobsen dækker to ruter. Den første uge kører han rundt til fynske dagligvarebutikker.

- Den anden tur starter i Billund og slutter i Nr. Nebel. Jeg har mellem 18 og 35 aflæsninger på en nat afhængig af ugedagen, fortæller den 34-årige tillidsmand for chaufførerne gennem snart to år.

Han fandt vej til jobbet for ti år siden via en onkel og et stort kørekort. På papiret stod der ellers udlært kleinsmed.

Både Thomas Jacobsen og Brian Thuesen var ansat ved Schulstad, da krisen begyndte at bide fra sig i 2008.

I starten af 2009 blev der fyret en håndfuld ansatte på lageret. Året efter blev der ændret på arbejdstiden. De betalte pauser blev inddraget for chaufførerne, og man gik fra syv til ni timers drift.

Løber stærkere

Arbejdet på lageret har også ændret sig i løbet af krisen. Kunderne bestiller mindre mængder med det resultat, at kunderne skal have færre hele kasser. I steder skal der “plukkes” mere, og hvor den enkelte lagerarbejder i 2011 ekspederede lige i underkanten af tre kunder i timen, bliver der i dag ekspederet 3,5 kunder i timen.

- Så vi render lidt stærkere og der er da folk på lageret, som gerne vil væk, men de har svært ved at finde noget andet, siger Brian Thuesen.

Han peger på, at det faktum, at der kun er ganske få, der har arbejdet på lageret i over ti år, også kan være et tegn på, at arbejdet er både hårdt og opslidende. Ud over de mange tons, der løftes i løbet af en vagt, så bliver der oveni gået otte-ti kilometer, forklarer han.

- Selv om vi også løfter og går rigtig meget, så har chaufførerne i gennemsnit flere år på bagen, supplererer Thomas Jacobsen.

Skuffede forventninger

Begge tillidsmænd havde store forventninger til, at en anden regering ville føre en politik til gavn for almindelige arbejdere, men de er blevet voldsomt skuffede, ikke mindst hvad angår dagpengereformen

- Der var nogen i regeringen, der sagde, at man ville skrue dagpengereformen tilbage, og man laver ganske vist en aftale, som redder dem, der sidder med røven i vandskorpen.

Men det er midlertidige løsninger, lyder det fra Thomas Jacobsen.

Han spørger:

- Hvorfor gør man ikke noget ved genoptjeningskravet. Hvorfor skruer man det ikke tilbage til de 26 uger, som det var før. Jeg kan ikke forstå, at man skal arbejde 52 uger over tre år for at blive berettiget til en ny dagpengeperiode.

- Man skal huske, at man samtidig halverede dagpengeperioden, så reformen rammer dobbelt hårdt. Og så gennemfører man det midt i en krise, lyder det forarget fra Brian Thuesen.

Begge er enige om, at de forringede dagpengeregler lægger pres også på folk i arbejde. Folk er mere bange for at miste jobbet, finder sig i mere og giver den en ekstra skalle.

- Når mange mennesker står til at miste deres forsørgelse, så er de tilbøjelige til at tage, hvad de kan få. Og det presser vores overenskomster, mener chaufførernes tillidsmand.

Reaktionerne

Han og Brian Thuesen reagerer vidt forskelligt på skuffelsen.

- Det er den eneste statsminister, der med garanti arbejder på ikke at blive genvalgt .

- De har lovet noget, som de ikke har holdt, og jeg føler, at det er ledere, cheferne, dem der har magten, der har fået mest ud af det, siger Brian Thuesen, der har “stemt rødt for første og sidste gang” og interesserer sig mindre og mindre for politik.

Thomas Jacobsen mener derimod, at man så må stemme “endnu rødere næste gang”, underforstået på Enhedslisten.

- Jeg møder TR-kollegaer, der ligesom os mener, at regeringen har gjort i nælderne. Og der er mange af dem, der også mener, at man skal stemme rødere, fordi det så kan være med til at trække politikken i den rigtige retning til gavn for dem, der er mindre bemidlede, siger han.

Brian Thuesen har flere gange kigget på uret. Han kan høre kollegaerne arbejde i hallen.

Det sidste emne, der bliver tid til at vende, er forventningerne til overenskomstforhandlingerne i 2014. Her er  forventningerne på endda meget lavt blus.

- Hvis man kigger på, hvad regeringen har gjort, så er der ikke mange tegn på, at fagbevægelsen får noget forærende, mener Brian Thuesen

Jeg mener derimod, vi i fagbevægelsen skal blive ved med at kæmpe. Det nytter ikke bare at give op, supplerer Thomas Jacobsen.

Han tænker på trepartsforhandlingerne i foråret 2012, som finansminister Corydon (S) aflyste, fordi fagbevægelsen afviste at finde fire milliarder kroner blandt andet ved at inddrage nogle af medlemmernes feriedage.

Lærerkonflikten spøger

- Det virker som om, regeringen siger: tag det her eller ingenting, mener han.

Begge siger, at lærerlockouten tidligere på året har givet regeringen et dårligt skudsmål.

-  Nu truer en konflikt blandt lægerne. Også her blander regeringen sig. Jeg tør næsten ikke tænke på overenskomsterne. Jeg er bange for en konflikt, der ender med, at vi får trukket et elendigt resultat ned over hovedet.

- Lur mig om ikke arbejdsgiverne har set, hvad der kan ske, og at de går efter en minus udvikling. De siger jo, at vi ikke er konkurrencedygtige, men samtidig udbetaler de rekordoverskud til aktionærerne. Jeg har ingen forventninger om, at de vil give noget til arbejderne, siger Brian Thuesen.

Nu kan han ikke sidde på stolen længere. Han rejser sig, siger farvel og går ud til kollegaerne og den gule truck.

Thomas Jacobsen har fri. Han skulle normalt være mødt ind om en times tid. I stedet for lastbilen starter han den røde personbil og kører hjem til kone og tre børn.