Som dreng spillede han fodbold i Gezi Park.

Mange år senere som voksen og professor i økonomi ved Marmara Universitet i Istanbul vendte Hayri Kozanoglu tilbage til pladsen - nu som demonstrant.

Tyrkiets økonomi vokser, men det siger ikke noget om menneskers levevilkår i Tyrkiet.

Kozanoglu sidder i ledelsen for ÖDP-partiet. Det er et venstreparti i Tyrkiet og forkortelsen står for Friheds- og Solidaritetspartiet.

Søndag talte Hayri Kozanoglu ved en demonstration i København til støtte for den folkelige opstand i Tyrkiet - som rasede omkring Gezi Park i Istanbul, og spredte sig til mange byer.

Arbejderen møder professoren og venstrefløjsaktivisten hos Enhedslisten, der har inviteret ham.

Liste Ø og ÖDP kender hinanden fra Det Europæiske Vestreparti, hvor begge er med.

- Det var Gezi Park, der fik bægeret til at flyde over. Folk ville ikke finde sig i, at et af byens få åndehuller, der er tilbage efter mange års byggeri, skulle omdannes til et indkøbscenter, forklarer Hayri Kozanoglu.

Men bag konflikten ligger et opsparet had til premierminister Recep Tayyip Erdogan og hans parti AKP. Dette had har to hovedkomponenter; som det ene angrebet på verdsligheden med en snigende islamisering, og som det andet regeringens nyliberale politik.

Nyliberal islamisme

- Han begrænsede adgangen til at købe spiritus og ville forbyde kys og intimitet i det offentlige rum. Det ønsker tyrkerne ikke. Det ønsker især tyrkerne i de store byer ikke.

Og den nyliberale politik fører til øget ulighed og øget fattigdom:

- Alting bliver betragtet som en vare og et profitobjekt, lyder det fra økonomiprofessoren.

Det byggeri, som var planlagt i Gezi Park, var på sin egen aparte måde et udtryk for den forhadte politik, som Erdogan står for: En sammensmeltning af ottomansk-islamisk aktitektur og MacDonalds.

- Byggeriet skulle udadtil ligne sultanens fæstning, og det indre skulle rummer butikker, butikskæder og fastfoodrestauranter, fortæller Hayri Kozanoglu.

Den snigende islamisering, som titusinder sagde nej til med ugelange protester, demonstrationer og besættelser, handler ikke kun om kærtegn og alkohol. Det betyder også, at folk skal være medlemmer af islamiske sekter og organisationer for at få arbejde i staten og den offentlige sektor.

- Hvis du vil arbejde på et sygehus, skal du vise, at du er medlem af en islamisk organisation, fortæller professoren med foragt i stemmen.

Den tendens breder sig, og hvis man vil avancere i den private sektor, kan det være nødvendigt at "demonstrere sin islamiske identitet", som Kozanoglu formulerer det.

Tyrkiet har oplevet en relativ høj økonomisk vækst igennem en årrække. Men den er nu faldet.

- I 2012 var væksten i bruttonationalproduktet kun på 2,6 procent, fortæller økonomen.

- Men væksttallene siger ikke noget om menneskers levevilkår i Tyrkiet, tilføjer han.

Arbejdsløsheden vokser og er over 10 procent. Mange arbejdere går ned i løn. Priserne stiger, og ældre menneskers levevilkår bliver dårligere.

- Der foregår et systematisk angreb på menneskers levevilkår, siger Hayri Kozanoglu.

- Væksten kommer ikke befolkningen til gode. Og det er jo ikke et snævert tyrkisk fænomen. Det er en konsekvens af nyliberalismen, tilføjer han.

Han henviser til Argentina og Rusland, hvor der også er makroøkonomisk vækst, mens den brede befolknings levevilkår bliver forringet. Og aktuelt henviser han til Brasilien, hvor befolkningen er gået på gaden for forandring og social retfærdighed.

Økonomiprofessoren frygter, at regeringens gældsætning af Tyrkiet vil føre til, at angrebet på befolkningen levevilkår inden for få år kan blive endnu mere dramatisk, som de græske naboer har oplevet det.

- Staten er afhængig af udenlandsk kapital, men de udenlandske investeringer falder. I hvert fald falder strømmen af produktiv kapital, som investeres i produktion og anlæg. Der kommer fortsat "hot money", altså penge, der bruges til spekulation, fortæller Hayri Kozanoglu.

Gezi Park er en sejr

Hayri Kozanoglu betegner kampen om Gezi Park som en sejr - også selvom man kan sige, at Erdogan og politiet fik jaget demonstranterne ud fra Gezi Park og Taksimpladsen, og fremtiden for Gezi Park er usikker.

- Der er vundet en ny politiske bevidsthed og der er skabt en alliance, som fremover kan skabe politiske resultater, mener Hayri Kozanoglu.

Og Erdogan står kompromitteret i verdens øjne. Hans demokratiske maske er faldet.

Hjemme i Tyrkiet er hans tilsyneladende uovervindelighed blev knækket. Selvom Taksimpladsen er rømmet, så mødes folk stadig.

- Der vokser kræfter frem decentralt i små parker og på små pladser, hvor folk diskuterer politik og aftaler løsninger på lokale spørgsmål. De spiser sammen. Det sker i Ankara, Izmir, Adana, Antalya og andre byer. Vreden og oprøret simrer stadig, fortæller den ældre mand, der stadig føler sig som del af aktivistmiljøet.

Den alliance, der er skabt af folkelige bevægelser, fagbevægelsen, venstrefløjens partier som ÖDP og det kommunistiske parti - og som rummede både kurdiske grupper og nationale bevægelser,  har han store forhåbninger til. Han ser blandt andet frem til lokalvalget i marts 2014, hvor han tror, at alliancen har en chance for at vinde mandater.

Forholdet til EU

Selvom Erdogan bliver kritiseret af politiske ledere i nogle EU-lande, så er Hayri Kozanoglu sikker på, at EU mest opfører et spil for at 'please' befolkningen i Europa, som med bestyrtelse har set, hvordan politiet har overfaldet fredelige demonstranter.

En oversigt, som et mindre kommunistisk parti (TDKP) har udsendt oplyser, at fem har mistet livet i forbindelse med protesterne og politiets vold.

- Grundlæggende ønsker EU at have Tyrkiet tæt på, blandt andet af sikkerhedspolitiske årsager. Tyrkiet er vigtig som en militær partner. Tyrkiet står jo klar til at gribe ind i Syrien på Vestens vegne, vurderer Hayri Kozanoglu.

Så når bølgerne har lagt sig, vil tilnærmelsen mellem EU og Tyrkiet fortsætte forudser han.

Spørgsmålet om, hvordan ÖDP stiller sig til Tyrkiets optagelse i EU får professoren til at bevæge sig lidt uroligt i lædersofaen i Enhedslistens reception:

Efter en tænkepause svarer han:

- Hvis vi bliver udsat for EU's nedskæringspolitik - for Troikaens økonomiske politik - så siger vi nej, men hvis EU lærer af den globale krise og forstærker de social og demokratiske værdier - udvider velfærden og den offentlige sektor, vil vi nok sige ja.

EU's udenrigsministre udsatte i går yderligere forhandlinger om Tyrkiets optagelse i EU til efter oktober. Forslaget var stillet af Tyskland med henvisning til de tyrkiske myndigheders behandling af demonstranter under de seneste ugers protester. Forslaget blev ifølge euobserver.com støttet  af Holland og Østrig, mens EU-kommissionen og flertallet af EU-landene ønskede at fortsætte forhandlingerne.