"Tiden er inde til at opfylde kravene om frihed og demokrati for det kurdiske folk - som har kæmpet for det i fyrre år. Sker det ikke, er det kurdiske folk parat til at kæmpe for det i endnu mange år. Slaveri vil ikke blive accepteret."

Det er redaktøren og ikke domstolene, der skal afgøre, hvordan vi dækker verdens mange konflikter.

Således skriver Cemil Bayek, vicepræsident for og medstifter af PKK, i dagens avis, hvor vi har valgt at optrykke en kronik om den kurdiske oprørsbevægelses PKK's syn på de aktuelle fredsforhandlinger med Tyrkiet.

Med den ønsker Arbejderen at give et klart signal om, at vi finder det helt legitimt at skrive om den kurdiske oprørsbevægelse - ligesom vi skriver om andre politiske bevægelser.

Den danske regering står bag

Desværre er det et standpunkt, som ikke alle deler i dagens Danmark. I dag afsiger Østre Landsret dom i ankesagen mod den kurdiske tv-station Roj TV, der sender fra Danmark. Roj TV er anklaget efter terrorlovens paragraf 114e, der gør det ulovligt at opfordre til terror.

Det er den danske regering, som står bag anklagerne mod Roj TV. Justitsministeriet mener, at Roj TV skal have frataget sin sendetilladelse på baggrund af en ensidig dækning af den kurdiske konflikt og den kurdiske oprørsbevægelse PKK, der står på EU’s og USA’s terrorlister.

Tv-stationen nægter sig skyldig i anklagen, og har under retssagen ført omfattende beviser for, at den dækker den tyrkisk-kurdiske konflikt nuanceret.

Terrorlovens konsekvenser

Sagen har principielle aspekter og sætter spot på terrorlovens konsekvenser for ytringsfriheden. Hvis Roj TV i dag bliver dømt, får et betydning for alle medier i Danmark.

Selvcensur kan blive en ubehagelig konsekvens, når medier fremover skal forholde sig til, om de overtræder domstolens grænse for, hvad det vil det sige at give en ensidig dækning af en konflikt.

På Arbejderen fastholder vi retten til at formidle synspunkter fra en part i en konflikt - uanset hvilke terrorlister, denne part måtte stå opført på. Vi fastholder, at det ikke er domstolen, men avisens redaktører, som skal afgøre, hvordan vi dækker verdens mange konflikter.