Sidste tirsdag meddelte EU's udenrigsminister Catherine Ashton, at hun vil indføre en mærkningsordning for varer fra israelske bosættelser. Ordningen skal træde i kraft i slutningen af 2013.

Catherine Ashton har den 8. juli skrevet et brev til syv EU-kommissærer for at bede om deres støtte til at få vedtaget retningslinjer for mærkning af israelske bosættervarer. I brevet skriver Ashton: "Retningslinjerne kan blive vedtaget som en ikke-bindende kommissionens-bekendtgørelse og offentliggjort på The Official Journal of the Europe før udgangen af 2013".

The Official Journal of the Europe er EU-kommissionens officielle hjemmeside, hvor den dagligt offentliggør sine love og bekendtgørelser.

I 2011 eksporterede Israel eksempelvis 12.000 tons dadler fra den besatte Vestbred, mens palæstinensiske avlere eksporterede 300 tons dadler.

De syv kommissærer, som Ashton appellerer til, er Viviane Reding fra Luxembourg, EU's justitskommissær, Antonio Tajani fra Italien, EU's industrikommissær, Neven Mimica fra Kroatien, forbrugerkommissær, Dacian Ciolos fra Rumænien, landbrugskommissær, Algirdas  Šemeta fra Litauen, skattekommissær, Karel de Gucht fra Belgien, handelskommissær og Mchel Barnier fra Storbritannien, kommissær for det indre marked.

Både bindende og ikke-bindende

Udover de ikke-bindende retningslinjer, skal nogle være obligatoriske. Det gælder for eksempel mærkning af kosmetik, landbrugsprodukter og visse andre varer, der produceres i Israels mange bosættelseer, der alle er ulovlige i henhold til international ret, skriver netportalen euobserver.com.

Import af israelske bosættervarer har stor økonomisk værdi. Ifølge tal fra Verdensbanken køber forbrugere i EU-landene produkter fra de omkring 500.000 israelske bosættere til en værdi af 230 millioner euro om året. Til sammenligning importerer EU-landen varer for 15 millioner euro fra fire millioner palæstinensere i regionen.

Tallene stammer fra en rapport, "Trading away Peace: How Europe helps sustain illegal israeli settlements", som 22 ngo'er offentliggjorde i oktober sidste år. Ifølge rapporten er de vigtigste bosættervarer dadler, druer, peberfrugter, friske krydderurter, afskårne blomster, avocadoer, citrusfrugter, tomater, auberginer, agurker, kartofler, urtete og vin fra firmaer som Mehadrin, Arava Export Growers, Hadiklaim, Achdut og Adanim Tea.

I 2011 eksporterede Israel eksempelvis 12.000 tons dadler fra den besatte Vestbred, mens palæstinensiske avlere eksporterede 300 tons dadler.

Oveni kommer en lang række færdige produkter fra selskaber som Keter Plastic, der producerer plastikmøbler, kosmetik fra Ahava eller SodaStream, hvor EU-lande aftager 68 procent af selskabets produktion.

Initiativet fra Catherine Ashton har været længe undervejs og udspringer af forskellige EU-direktiver om handel, hvoraf nogle er 12 år gamle. Det seneste skub i processen kom på baggrund af en beslutning fra maj 2012, hvor EU-landene blev enige om en mere effektiv håndhævelse af EU's lovgivning på området, skriver euobserver.

Mærkningen af bosættervarer har på forhånd støtte fra 13 EU-lande, som omfatter Danmark, Østrig, Belgien, Finland, Frankrig, Irland, Luxembourg, Malta, Holland, Portugal, Slovenien, Spanien og Storbritannien.

Aldi i Holland dropper bosættervarer

Danmark, Holland og Storbritannien har i forvejen indført regler for mærkning af bosættervarer. Reglerne i Danmark blev indført af den nuværende regering, men er frivillige.

I Holland er foreløbigt to discountfødevarekæder Aldi og Hoogvlit ophørt med al salg af varer fra israelske bosættelser, skriver det israelske dagblad ynetnews.com. Aldi har tilmed forlangt af sine israelske leverandører, at de ikke længere får varer fra israelske bosættelser.

En tredje supermarkedskæde i Holland, Jambo, kræver af sine israelske leverandører, at de garanterer, at de varer, hvorpå der står produceret i Israel, faktisk er produceret i selve Israel.

Dropper støtte til aktiviteter på besat jord

Ashtons udmelding kommer blot en uge efter, at EU meddelte, at det ​stopper finansiering af alle israelske projekter på den besatte Vestbred og i Golan-højderne fra 2014.

De nye retningslinjer, der omfatter bevillinger, tilskud, stipendier og anden finansiering af israelske projekter, og som trådte i kraft fredag den 19. juli, betyder, at Israel skal underskrive en klausul, der erklærer, at projektet ikke er placeret på områder besat i 1967, skriver den britiske nyhedsportal BBC. 

Direktivet er en del af EU's finansielle aftale for 2014-2020 og dækker alle områder for samarbejde indenfor økonomi, videnskab, kultur, idræt og den akademiske institutioner, skriver den britiske avis The Independent.

Ifølge en talsmand fra EU's repræsentation i Tel Aviv vil klausulen dog ikke omfatte den private israelske sektor, men snarere institutioner som forskningscentre eller ngo-projekter. Alligevel har den israelske regering reageret skarpt på beslutningen. 

Den israelske besættelse må drages til ansvar, og Israel skal overholde de internationale og humanitære love og kravene til retfærdighed og fred.

Hanan Asrawi

- Europæerne har endnu engang begået en stor fejltagelse. De har altid ønsket at spille en nøglerolle i fredsprocessen, men endnu engang viser de os, at de ikke er i stand til at spille en nøglerolle, fordi de ikke har en afbalanceret holdning overfor den israelske-palæstinensiske konflikt, siger Silvan Shalom fra det konservative Likud-parti og energiminister og minister for regional udvikling, ifølge BBC.

Også premierminister Benyamin Netanyahu er ifølge The Independent vred.

- Som Israels premierminister vil jeg ikke tillade, at hundredtusinder af israelere, som lever på Vestbredden og i Golan-højderne og i vores forenede hovedstad Jerusalem, lider skade. Vi vil ikke acceptere noget som helst diktat vedrørende vores grænser, sagde Netanyahu i en tv-transmitteret erklæring.

Modsat hilser palæstinenserne udspillet  velkomment.

- EU har bevæget sig fra niveauet af udtalelser, erklæringer og fordømmelser til effektive politiske beslutninger og konkrete skridt, som udgør et kvalitativt skifte, som vil få positive indflydelse på chancerne for fred, siger Hannan Asrawi, der er medlem af den palæstinensiske befrielsesbevægelse, PLO's, ledelse.

- Den israelske besættelse må drages til ansvar, og Israel skal overholde de internationale og humanitære love og kravene til retfærdighed og fred, fortsatte Hanan Asrawi, der var talskvinde for den palæstinensiske delegation, der 1991 forhandlede om fred med Israel i Madrid.

Også den israelske fredsbevægelse Gush Shalom glæder sig over udspillet:

- EU er begyndt at konfrontere den israelske regering og enhver israelsk borger på en måde, der ikke kan ignoreres. En vej fører til fred med vores palæstinensiske naboer og de arabiske lande og til international anerkendelse og sympati. Den anden vej fører til krig, mere krig, til at være en international paria.  Tiden for at vælge mellem disse to veje er ved at rinde ud, siger Gush Shalom i en pressemeddelelse.