21 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Lille fald i arbejdsløshed

Lille fald i arbejdsløshed

Knap hver femte af dem, der har mistet dagpengeretten, har ikke haft mulighed for anden forsørgelse. Det betyder, at de nu ikke længere indgår i statistikken, selv om de efter alt at dømme stadig bør betegnes som arbejdsløse.

Selv om den registrerede arbejdsløshed er faldet en smule, er det ikke udtryk for, at der er blevet skabt flere job.
FOTO: PN
1 af 1

I runde tal faldt den registrerede arbejdsløshed med 900 personer fra maj til juni og er nu på 153.000, viser nye tal fra Danmarks Statistik.  Faldet er dog så lille, at arbejdsløhedsprocenten uændret er på 5,8 procent af arbejdsstyrken.

Cheføkonom Ulrikke Ekelund fra BRF-Kredit mener dog ikke, at der er meget at juble over.

- Ledigheden har blandt andet været faldende som følge af, at arbejdsstyrken mindskes. De dårlige konjunkturer betyder nemlig, at flere vælger at træde ud af arbejdsstyrken og eksempelvis lade sig uddanne eller pensionere. Ingen af disse forhold betyder, at der reelt bliver skabt flere job, siger hun til Ritzau.

LO peger på, at dagpengereformen fra 2010, der halverede dagpengeperioden, og som har medført, at cirka 23.100 personer har mistet deres dagpengeret i de første seks måneder af 2013, også har betydning for arbejdsløshedstallet.

Knap hver femte af dem, der har mistet dagpengeretten, har ikke haft mulighed for anden forsørgelse. Det betyder, at de nu ikke længere indgår i statistikken, selv om de efter alt at dømme stadig bør betegnes som arbejdsløse. 

Omkring 40 procent af dem, der har opbrugt dagpengeretten i 2013 er overgået til den særlige uddannelsesydelse fra Akutpakke III, og optræder nu som kontanthjælpsmodtagere i arbejdsløshedsstatistikken. Det afspejles af, at antallet af kontanthjælpsmodtagere samlet set er steget med 10.400 i 2013, herunder er der 2.100 flere i juni. 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. aug. 2013 - 12:05   02. aug. 2013 - 11:54

Arbejdsløshed

bi@arbejderen.dk