20 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Langt fra fleksjobmål

109 færre fleksjob

Langt fra fleksjobmål

Siden reformen af førtidspension og fleksjob er trådt i kraft, er antallet af mennesker i de to ordninger faldet. Regeringen er langt fra sit mål om at skaffe 13.500 nye fleksjob.

For eksempel en murer, som bliver nedslidt, kan i dag ikke umiddelbart få fleksjob på nedsat tid på sin nuværende arbejdsplads.
FOTO: PN
1 af 1

I løbet af det sidste halve år er antallet af mennesker i fleksjob faldet med 109. Det betyder, at regeringen er langt fra sit mål om at skaffe 13.500 nye fleksjob.

I forbindelse med, at reformen trådte i kraft, udtrykte en række sagsbehandlere og socialrådgivere fra 3F bekymring over konsekvenserne af reformen. 

- Desværre passer de her tal med, hvad vi sagde dengang. Der er en række problemer med reformen. Blandt andet at man ikke umiddelbart kan blive ansat i fleksjob på sin nuværende arbejdsplads, hvis man bliver syg eller er ude for en ulykke. Det kunne man tidligere, siger Siri Sylvest Hansen, socialrådgiver i 3F Transport, Logistik og Byg i Aarhus, til Arbejderen.

Der er nu mindre økonomisk tilskud fra det offentlige til at fastholde folk i fleksjob.
Erik Markvad, faglig sekretær 3F

Med den nye reform skal arbejdsgiveren selv dække alle udgifter til en ansat med nedsat arbejdsevne i et år, før der kan blive tale om at ansætte vedkommende i fleksjob.

Siri Hansen har oplevet flere medlemmer det sidste halve år, som på grund af den regel har måtte opgive at komme i fleksjob på deres tidligere arbejdsplads.

Netop det element i fleksjobreformen foreslår LO nu fjernet.

Siri Hansen er enig i LO's forslag, men mener, at der er langt flere ting, som skal ændres i fleksjobreformen, blandt andet i forhold til fleksjobbernes løn, som for de fleste er kraftigt forringet i den nye reform.

Erik Markvad, faglig sekretær på 3F Regionskontoret i Skanderborg peger desuden på, at den refusion arbejdsgiverne får ved ansættelse af fleksjobbere er mindre i den nye reform end tidligere.

- Det er jo en politisk vægtning, at der nu er mindre økonomisk tilskud fra det offentlige til at fastholde folk i fleksjob. Det synes jeg ikke er særlig klogt i forhold til at skaffe flere fleksjob, siger Erik Markvad til Arbejderen. 

Tallene fra Arbejdsmarkedsstyrelsens database jobindsats.dk peger i retning af, at faldet i fleksjob til en vis grad skyldes opstartsproblemer. Fra december sidste år, inden reformen trådte i kraft den 1. januar, og til marts i år faldt antallet af folk i fleksjob med 1121. Siden er antallet steget hver måned med i alt 1012 fra marts til juni.

Men selvom stigningen fortsætter i samme takt som de sidste tre måneder, vil regeringen stadig mangle 3500 fleksjob for at nå sit mål på 13.500 nye fleksjob inden 2016. 

Samtidig er målet sat så lavt, at det ikke er tilstrækkeligt til at skaffe de over 17.000 arbejdsløse fleksjobbere i arbejde. Dertil kommer en stigende søgning til fleksjobordningen, fordi der sker en kraftig opbremsning i antallet af nye førtidspensionister.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. aug. 2013 - 07:00   04. aug. 2013 - 07:00

Reform

ur@arbejderen.dk
Fleksjobreform
  • Fleksjobreformen trådte i kraft 1. januar 2013.
  • Mens fleksjobbere tidligere fik en fuldtidsløn på i hvert fald mindstelønsniveau af deres arbejdsgiver, som så fik et tilskud fra det offentlige, får fleksjobberen nu kun løn for sin effektive arbejdsindsats. Dertil kommer et tilskud for det offentlige.
  • For de fleste betyder de nye fleksjobregler en stor lønnedgang i forhold til de tidligere regler. En pædagog i 20 timers fleksjob mister omkring 4500 om måneden i løn og pension. 
  • Reformen betyder flere andre ændringer. Fleksjob er nu tidsbegrænsede til fem år ad gangen. Og man kan ikke umiddelbart blive ansat i fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads.