De 71 ansatte, der gør rent i Københavns Kommunes kulturhuse, museer og idrætsanlæg betaler en høj pris for lokalpolitikernes beslutning om at privatisere rengøringen. Det mener Mimi Bargejani, næstformand i FOA/KLS.

Trods proteser fra de ansattes fagforeninger, KLS og 3F, overtog Alliance+ A/S rengøringen den 1. oktober sidste år. En måned efter blev samtlige ansatte varslet ned i tid.

53 timers rengøring skåret ned til 29 timer, og som natarbejde. Så stoppede jeg.

Hanne Falk Andersen, privatiseret regøringsassistent

- Samlet set er de sat ned med over 43 procent af det totale timetal, som de var ansat på før. Det betyder, at en del medarbejdere, som før havde 37 timer om ugen, har fået mere end halveret deres arbejdstid til 10-15 timer om ugen, fortæller Mimi Bargejani til Arbejderen.

Konsekvenserne af, at der skal gøres rent på den halve tid, begynder da også at vise sig. Nogle af de ansatte bider tænderne sammen, mens andre smider håndklædet i ringen.

En af dem er Hanne Falk Andersen.

- Det er bare for vildt at skulle knokle 43 procent mere, få mindre i løn og miste alle sine rettigheder, siger hun til fagbladet KLS Nyt.

Vraget efter 26 år 

Efter at have gjort rent på Vesterbros Bibliotek i Lyrskovgade i 26 år uden en eneste klage meldte Hanne Falk Andersen sig arbejdsløs den 1. juni.

- Jeg kunne godt beholde jobbet, hvis jeg ville gå 20 kroner ned i timen og samtidig tage min egen og min kollegas rengøring i tre etager. 53 timers rengøring skåret ned til 29 timer, og så som natarbejde. Nej, så stoppede jeg, fortæller hun.

Hanne Falk Andersen føler, at hun er blevet “frasorteret” som følge af politikernes beslutning om at udlicitere hendes arbejde. Skiftet til den nye arbejdsgiver og fraværet af brugbare arbejdsplaner betød en sygemelding på to en halv måned. Og tilbage igen blev jobbet aldrig det samme.

- Jeg var for gammel, for dyr og ikke fleksibel nok. Mine mange års anciennitet koster jo flere kroner i tillæg, mener den nu tidligere rengøringsassistent, der måtte se sig afløst af en kollega med to års anciennitet.

Mimi Bargejani har da også hørt om flere ansatte, som har måttet sige jobbet fra sig, fordi det stærkt nedsatte timetal ikke kan indbringe en løn stor nok til at betale udgifterne og brødføde en familie.

- En stor del af de rengøringsansatte, der før var i arbejde, selvforsørgende og skatteydere i kommunen, vil i fremtiden være på dagpenge eller overførselsindkomst og måske aldrig mere komme i arbejde, siger den københavnske fagforeningskvinde.

Ensidige politikere

Mimi Bargejani undrer sig over, hvordan kommunens politikere og embedsmænd kan se så ensidigt på, hvad der ”spares”, og ikke forholde sig til hvad det koster i sidste ende, blandt andet i form af udgifter til dagpenge, kontanthjælp, boligsikring, tilskud til daginstitutioner og manglende skatteindtægter.

Hun undrer sig endnu mere, da der er tale om en gruppe lønmodtagere, som hun betegner som de svagere borgere, ofte med en anden etnisk baggrund end dansk.

De ansatte er ikke de eneste, der mærker den kommunale besparelse på rengøringsområdet.

Også brugere klager over dårligere service og flere nullermænd i hjørnerne, når de gør brug af de 21 idræts- og kulturinstitutioner fordelt på 93 forskellige adreser, som licitationen omfatter.

Jan Lindboe, der er chef for kulturhuse og biblioteker i Kultur Nord, mener der er tale om indkøringsproblemer og overgangen fra "et fastsat og beskrevet regøringsniveau til behovsbestemt regøring".

- Vi vidste, der var en risiko ved at sænke og halvere standarden, så medarbejderne kun havde cirka to timer til at gøre det rent, som de tidligere brugte fire timer på. Behovsbestemt rengøring er smartere, men også sværere for den enkelte medarbejder at håndtere, siger Jan Lindboe til KLS Nyt.

Ved behovsbestemt rengøring afgør den ansattes skøn, hvad der bliver gjort rent. Og Jan Lindboe indrømmer, at det kan opleves som mindre rent, når alle rum ikke får en tur med sæbevand hver dag. 

Slut med afveksling

Inden udliciteringen havde nogle af de ansatte andre opgaver end rengøring. Eksempelvis lukkede de biblioteker ned i ydertimerne, sørgede for post, passede telefoner eller stillede stole op til møder og arrangementer.

De opgaver skønner FOA/KLS udgjorde omkring 15-20 procent af arbejdstiden, og opgaverne var med til at gøre jobbet mere afvekslende og alsidigt.

En reduktion af timetallet med samlet 43 procent er altså sket på bekostning af øget tempo og dermed risiko for øget nedslidning, mener fagforeningen.