For anden gang er Agnes Cupcake i store problemer. I midten af juli lukkede de tre butikker. Nu er de under konkursbehandling.
Ifølge den nuværende ejer, Morten Strunge, er der kun tale om konkursbehandling af de fysiske butikker og ikke resten af selskabet. Virksomheden vil stadig levere kager til cafeer og særlige begivenheder.
Morten Strunge købte Agnes Cupcakes tilbage i juni 2012. Dengang var virksomheden i betalingsstandsning og havde samtidig været ude for massiv negativ omtale, da det blev afsløret, at de unge ansatte arbejdede under kritisable forhold.
Agnes Cupcakes kom i mediernes søgelys i 2011, da den tidligere ejer, Kristian Vangsgaard, kaldte sine unge ansatte for 'wanna-be reality tv-stars':
- De tror, at de skal arbejde i Agnes Cupcakes, fordi 'det er simpelthen så smart og uha så fedt det hele'... Flere af dem gider ikke at lave noget - når man kommer, står der bare tre piger og snakker, lød det fra direktøren i november på forsiden af Politiken.
Efter en række faglige aktioner, blandt andet fra Fremtidsfighters, tegnede Kristian Vangsgaard dog overenskomst med HK.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278