I maj måned var arbejdsløsheden i Grækenland på 27,6 procent. Det er en stigning på fire procentpoint sammenlignet med arbejdsløsheden i maj sidste år. Maj måneds arbejdsløshed er den værste i Grækenland, siden krisen brød ud, og den højeste i EU.
Værst ramt er unge mellem 15 og 24 år, hvor Grækenlands Statistiske Kontor opgør arbejdsløsheden til 64,9 procent.
Krisen har medført, at produktionen i Grækenland er faldet med 25 procent siden 2007, oplyser BBC. Det gør det vanskeligere for landet at betale renter og afdrag på de store lånepakker fra EU og valutafonden IMF, der så sent som i juli krævede "hurtige" og yderligere nedskæringer i Grækenlands sociale udgifter.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278