Nallerne fra vore formuer!

Det er beskeden fra Norges erhvervsliv og millionærer til regeringen op til parlamentsvalget den 9. september, hvor formueskat er blevet et tema i debatten.

Formueskat er på 0,7 procent i kommunerne og 0,4 procent nationalt.

Formueskat beskatter skattepligtiges nettoformue over 870.000 kroner - det vil sige kontanter, bankindskud, andele, løsøre og fast ejendom.

Et af de mest tabubelagte emner i Norge er, at påpege, at der er klasser.
Bjørnar Moxnes

- Formueskat har en grotesk virkning, siger Alf Bjørseth til Dagens Næringsliv, der er Norges svar på Børsen.

Alf Bjørseth ejer firmaerne Rec og Norsun og flere andre højteknologiske virksomheder. Hans formue er på fem år vokset fra 500 millioner norske kroner til 700 millioner. Han overvejet at flytte til USA på grund af den norske skat.

- Den største fare ved formueskatten er, at kapitalisterne flytter ud. Jeg har selv overvejet det. Jeg har faktisk ansøgt om og fået arbejdstilladelse i USA, siger han.

Han er ikke formildet af, at statsminister Jens Stoltenbergs koalisionsregering siden den kom til magten i 2005 har ført en skattepolitik, der har halveret antallet af personer, som betaler formueskat.

Norges rigeste person er Johan H. Andresen, som i dag driver industri- og finanskonsernen Ferd. I 2011 stod han opført med en formue på 11,1 milliarder norske kroner.

Hotel- og indkøbscenterejeren Olav Thon havde samme år en formue på 9,7 milliarder kroner i 2011.

Drop skatter

Finn Langeland, kommunikationsdirektør i arbejdsgiverforeningen, Norsk Industri, forstår erhvervslivets bekymringer. Han fastslår overfor Arbejderen, at det er vigtigt, at "der føres en erhvervsvenlig og industrivenlig politik".

- Det vil ikke mindst sige, at særnorske skatter og afgifter, som hæmmer konkurrenceevnen, skal fjernes. Et eksempel på en sådan skat er formueskatten, også kendt som skatten på arbejdende kapital. Dette er en skat som straffer norske, personlige ejere. Vi har brug for flere, som vil satse her i Norge, ikke færre, siger han.

Partiet Høyres statsministerkandidat, Erna Solberg, er enig.

Hun har senest i sidste uge i en tv-duel mod socialdemokratiske statminister Jens Stoltenberg på tv-stationen NRK sagt, at Høyre vil fjerne formueskatten "på sigt" og samtidig reparere uønskede bieffekter.

- Vi vil udrede regler, som hindrer fremvæksten af velstående nulskattydere, når formueskatten forsvinder, sagde Solberg.

Erna Solberg tror ikke på dén rapport - en masteroppgave fra Norges Handelshøyskole - som den 13. august viste, at formueskatten ikke skaber så store problemer for norske virksomheder, som Høyre og Fremskrittspartiet hævder. Konklusionen i rapporten er, at virksomhederne er for økonomisk stærke til at lade sig påvirke af skatten.

Rapporten fik i debatten Stoltenberg til at slå fast.

- Rapporten bekræfter, at højresiden sortmaler situationen. Det er muligt at drive virksomhed i Norge, selv om vi har formueskat, sagde han.

Men det er ikke blot formueskatten er erhverslivet og højrefløjen utilfreds med.

15 store olieselskaber, der arbejder i Norge - heriblandt det norske statsejede Statoil, Total og Lundin og Maersk Oil - skrev i maj et vredt læserbrev i Dagens Næringsliv om, at de er stærkt imod den norske statsministers forslag om, at selskaberne skal betale mere i skat ved indirekte at sænke afskrivningerne for industrien.

"Det norske olieskatteniveau er højt i international sammenhæng", skriver olieselksaberne. 

Rigdoms-safari

Reaktionen fra erhverslivet og Oslos rigeste var i flere tilfælde aggressiv, da det venstreorienterede parti, Rødt, i begyndelsen af sommerferien tog på "Rigdoms-safari" i bus til Oslo's velstående kvarterer for at pege på det groteste i forskellen på rige og mindre rige i det norske samfund.

- Et af de mest tabubelagte emner i Norge er, at påpege, at der er klasser. Vi vil bryde disse tabuer, sagde Rødt-leder og spidskandidat i Oslo, Bjørnar Moxnes til det norske dagblad Aftenposten under turen, der indlagde stop ved den ene millionvilla efter den anden i den vestlige del af byen.

Partiet fremhæver, at selv om Norge et et rigt land på grund af især indtægterne fra Nordsøolien, er ulighederne ikke blevet mindre i samfundet.

- Vi vil gerne henlede opmærksomheden på det faktum, at forskellene mellem de rigeste - og resten af os - ikke har været større i de seneste 80 år, sagde han til Aftenposten.

- Den superrige overklasse i Norge tjente, det der svarer til 178 gennemsnitsindtægter om året igennem 2000-tallet, tilføjede han. 

Gini-tal

Statistikerne fortæller, at kløften mellem rige og mindre rige i de seneste mange år har ligget stabilt, til trods for Stoltenbergs valgsejr i 2005 og genvalget i 2009. 

Statistisk Sentralbyrå laver hvert år de såkaldte Gini-tal for Norge. De viser, hvordan indtægterne i samfundet (efter skat) er fordelt mellem borgerne.

Den tager hensyn til forskellene mellem alle samfundslag og inkluderer alle personer, ikke bare de som tjener mest eller de, som tjener mindst.

Norge var det OECD-land med tredjemindst forskelle ifølge Gini-tallene.

I snit har indekset ligget på 0,246 i perioden fra 2006 til 2011. I perioden fra 2000-2005 lå den på 0,273. Ginikofficienten går fra 1 til 10, og lavere tallet er, jo mindre ulighed er der.

Det fik den 8. august Audun Lysbakken, leder af SF's søsterparti i Norge, regeringspartiet SV, til at juble i en tv-debat i NRK.

- I vor regeringstid er forskellene faldet, sagde han.

Men den holder ikke i længden, mener Bjørnar Moxnes fra Rødt.

- Vi skal tilbage til 1930 for at finde en lignende forskel mellem super-rige og almindelige mennesker (...) At påstå, at forskellene er faldet siden 2005 er ikke en korrekt præsentation. De er ikke blevet større, men har ligget nogenlunde stabilt på et historisk højt niveau, er Moxnes kommentar.

Han udtaler, at "dette skyldes, at de rigeste kan hæve penge fra deres virksomheder, uden at det tæller som indtægt".

- En regulering af skattereformen har betydet, at de rigeste har placeret deres penge, så de kan fjernes uden at blive regnet for en indtægt. Derfor fremgår det ikke i statistikken, lyder det fra lederen af Rødt, der står til 1,9 procent i meningsmålingerne.

Fra LO i byen Trondhjem lyder det fra sekretæren John-Peder Denstad, at der skal skæres igennem i valgdebatten.

- Det vigtigste spørsmål ved valget er at hindre, at styrkeforholdet i samfundet mellem fagbevægelse og virksomhedsejere ændres til fordel for sidstnævnte og undgå yderligere udlicitering og privatisering af velfærdsstaten, siger han til Arbejderen.