Tilbagetrækningsreformen, som betyder at danskerne skal blive længere på arbejdsmarkedet, rammer især lavtlønnede og nedslidningstruede faggrupper, som skal forlænge deres arbejdsliv meget mere end højtlønnede grupper som ingeniører, ledere og akademikere.
Det skriver Ugebrevet A4 på baggrund af en særkørsel foretaget af Danmarks Statistik.
En typisk 3F’er er i dag 61,6 år, når han trækker sig fra arbejdslivet. Men en kollega, som i dag er 48 år, må forvente at skulle lægge mindst 4,4 år oveni, før han kan gå på efterløn. Og pension kan først realiseres, når han er 69 år.
Til sammenligning skal ingeniører lægge 2,7 år mere, end de plejer, før efterløn kan komme på tale, mens pensionen kan hæves efter 5,7 år. Magistre, akademikere, økonomer og ledere kan tilsvarende nøjes med færre ekstra år, sammenlignet med deres sædvanlige tilbagetrækningsalder.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278