19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stilladsfolk blokerer usikker arbejdsplads

Stilladsfolk blokerer usikker arbejdsplads

I morges blokerede stilladsarbejdere fra Aarhus en byggeplads. De frygter for menneskeliv, fordi de litauiske stilladsarbejdere på pladsen mangler uddannelse og kendskab til reglerne

Det er vigtigt at have styr på sikkerheden, når man bygger stillads. Derfor kæmper stilladsarbejderne for at kravet om uddannelse for at bygge stilladser bliver håndhævet.
FOTO: Modelfoto: pn
1 af 1

Mangel på uddannelse og erfaring kan koste menneskeliv i byggebrancen, mener stilladsarbejderne i Aarhus.

Derfor blokerede de i morges klokken 7:00 en byggeplads på Øster skovvej i Kolt/Hasselager, hvor litauere uden den nødvendige uddannelse bygger stilladser.

Det kan koste menneskeliv. Derfor råber vi vagt i gevær, når vores arbejdsmiljø forringes. 

- Det er nødvendigt, at vi råber vagt i gevær, når vores arbejdsmiljø forringes ved, at der ansættes østeuropæere, som ikke kender til de mest elementære regler inden for vores fag, siger Jeppe Weng Mikkelsen, formand for Aarhus Stilladsarbejderklub.

Han tilføjer, at østeuropæere i de senere år har været kraftigt overrepræsenteret i statistikken over dødsulykker på danske byggepladser. 

Byggepladsen har tidligere haft besøg af stilldsklubben, fordi reglerne om uddannelse ikke blev fulgt og for at gøre opmærksom på problemet, som øger risikoen for farlige og ulovlige stilladser.

I Danmark er det lovpligtigt at have uddannelse, når man bygger stillads. Stilladsarbejdere skal også bruge tekniske hjælpemidler. Når de flytter grejet vandret, bruger de trucks, kraner og vogne. Ved vandret flytning bruger de elhejs eller elevator.

- Vi må ikke bære grejet på skulderen og vi må ikke hive det op i et håndhejs. Vi skal også være sikret mod nedstyrtning. Det vil sige, at vi altid bærer faldsikringsudstyr, når vi bygger stillads, forklarer Jeppe Weng Mikkelsen.

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. sep. 2013 - 09:40   12. sep. 2013 - 18:28

Blokade

noc@arbejderen.dk