Der er lagt op til et angreb på de offentligt ansattes overenskomster, når regeringens produktivitetskommission i morgen fremlægger sine anbefalinger til effektiviseringer i den offentlige sektor.

I juni offentliggjorde Kommissionen sine første analyser af den offentlige sektor. Her slås fast, at de ofte meget "komplicerede og detaljerige overenskomster" er et problem, når der skal effektiviseres og sikres "en bedre service for færre skattekroner".

Kommissionen lægger op til, at der kan spares milliarder i den offentlige sektor.

"Især kan overenskomsternes krav til tidsanvendelse være en hæmsko for produktiviteten", skriver Kommissionen og præciserer, at det vil være "fremmende for produktiviteten, hvis stive arbejdstidsregler bliver blødt op".

Produktivitetskommissionen lægger op til, at der kan spares milliarder i den offentlige sektor ved at øge effektiviteten. I analysen nævnes konkret, at der kan spares fem milliarder kroner på folkeskolen, hvis alle skoler blev drevet lige så effektivt som de mest effektive. Og Kommissionen vurderer, at der er lignende sparemuligheder på daginstitutionsområdet og i ældreplejen. 

Kritik fra lærerformand

Det er rent skrivebordsarbejde at påstå, at der kan spares fem milliarder på folkeskolen, uden at det går ud over kvaliteten, mener lærerformand Anders Bondo Christensen.

- På nogle folkeskoler har man ikke råd til svømmeundervisning, så der bliver eleverne i stedet undervist i tørsvømning i gymnastiksalen. Andre skoler dropper helt lejrskoler, eller skærer lærernes efteruddannelse ned til et minimum. Hvis vi allesammen gjorde sådan, ville skolen selvfølgelig blive billigere, men det ville også have nogle alvorlige konsekvenser, selvom det ikke lige kan aflæses i elevernes karakterer, siger Anders Bondo Christensen. 

Produktivitetskommissionen blev nedsat af den nuværende regering for halvandet år siden. Det skete efter offentliggørelse af undersøgelser, som viste, at andre rige vestlige lande som USA, Sverige, Holland og Tyskland havde haft en stærkere vækst i produktiviteten end Danmark.

Kommissionen ser på både den offentlige og den private sektor. Den rapport, som kommer på mandag, handler udelukkende om den offentlige sektor. De foreløbige udmeldinger peger i retning af, at Kommissionnen udover de ansattes overenskomster vil have fokus på øget markedsgørelse af den offentlige sektor, sikring af bedre ledelse og opgør med stive og detaljerede kontrolregler. 

Plan for nedskæringer

Anders Bondo Christensen ser Produktivitetskommissionens udmeldinger som et led i en samlet plan for at skære ned i den offentlige sektor ved at forringe de ansattes overenskomster. 

Lærerne var første del af planen. Regeringen og kommunerne gik ind og forringede lærernes overenskomst for at kunne få mere undervisning ud af den enkelte lærer. 

I optakten til overenskomstforhandlingerne stillede arbejdsgiverne både indenfor kommunerne, regionerne og staten krav om forringelse af arbejdstidsaftaler også for andre faggrupper. Disse krav blev siden trukket tilbage for alle andre end lærerne. Men blandt andet FOA-formand Dennis Kristensen forventer, at kravene vil komme frem igen ved næste overenskomst.

Først på året fremlagde regeringen sit udspil til vækstplan. Her står, at regeringen frem til 2020 vil spare 12 milliarder kroner i den offentlige sektor blandt andet ved at ændre på de offentligt ansattes arbejdstidsaftaler. 

I den aftale om en vækstplan, der siden blev lavet med de borgerlige partier, nævnes de 12 milliarder kroner ikke. Men i regeringens forslag til finanslov for næste år er de 12 milliarder med som et mål.

I juni lavede regeringen en aftale med en række fagforbund om syv principper for modernisering af den offentlige sektor. Regeringen lagde ikke skjul på, at aftalen skal være med til at opfylde målet om at spare 12 milliarder. Økonomi- og Indenrigsministeriet nævnte direkte, at principperne skal følges op af en række initiativer blandt andet "forsøg med fritagelse for overenskomstmæssige bindinger".