Man kan mene, hvad man vil om brug af stoffer. At det er idiotisk, måske ligefrem forkasteligt at bruge stoffer, eller at det må være folks egen sag at afgøre, hvad man putter i egen krop.

Man kan også have forståelse for bredden i årsager til stofbrug, og vide, at nogle nyder at bruge stof, som andre nyder alkohol, og får aldrig problemer som følge af sådan brug, mens andre bruger stof i selvmedicinerende, smertestillende øjemed. Som forudsætning for at holde ud at være til.

Portugal har for mere end 10 år siden afkriminaliseret stofbrugerne. 

Men skal brugere af stoffer ligefrem straffes?

Retsstaten byder på mange forskellige, mere eller mindre indgribende, værktøjer til regulering af adfærd. Men kriminalisering og straf er lovgivningens allerhårdeste og mest indgribende reguleringsværktøj. Straf er bevidst påførsel af lidelse, som derfor altid kræver rigtig gode grunde, og er da også i stigende grad gennem tiden blevet reserveret den onde vilje til at skade andre.

Straf som middel til at hindre mennesker i at risikere at skade sig selv er derimod meningsløst. Dette har vi erkendt gennem flere århundreder og tilbage i tid afkriminaliserede vi af disse grunde for eksempel (forsøg på) selvmord.

Lad os skifte spor for et øjeblik. Forestil dig sukkersygepatienten som genstand for politikontrol for køb af flødeskumskager i strid med den ordinerede diæt og insulinbehandling. At han overvåges af civilklædt politi, der tager ham på fersk gerning. I besiddelse af det forbudte. Og afhængig af den indkøbte mængde står han nu til enten en klækkelig bøde eller fængsel…

Det er selvfølgelig en helt absurd tanke. Sådan gør vi ikke. Vi informerer og tilbyder nødvendig behandling, som justeres efter behov.

Lige så absurd er det at behandle stofafhængige - som først og fremmest har et væld af alvorlige psykiatriske, sundhedsmæssige og sociale problemer at slås med - som kriminelle. De er lidende mennesker, som har brug for inklusion, omsorg og behandling. Ikke straf.

Frygt ikke sådan afkriminalisering. Portugal har for mere end 10 år siden afkriminaliseret stofbrugerne. Og det har ikke ført til eksplosiv vækst i stofbrug, som nogle ellers frygtede, men til gengæld til en bedre og tidligere kontakt med de hårdest ramte. Kom nu!