Aftalen mellem tillidsfolk og ledelse på Danish Crown om at gå godt seks procent ned i løn for at redde arbejdspladser er indgået med bevidstheden om, at Danish Crown-ledelsen tidligere har gjort alvor af truslen om at lukke et slagteri, hvis de ansatte ikke accepterede at gå ned i løn.

Det skete i foråret 2005, da Danish Crown drejede nøglen om på Tulip i Ringsted, efter at de 300 slagteriarbejder få måneder tidligere havde sagt nej til at gå 14 procent ned i løn.

Jeg tror ikke, man kan finde en eneste arbejdsplads, hvor man har accepteret lønnedgang, hvor man kan sige, at det har reddet arbejdspladsen.
Paul Fruergaard Sørensen, Fødevareforbundet NNF

Spørgsmålet er dog, om en lønnedgang havde ændret noget, siger Paul Fruergaard Sørensen, formand for Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn.

- Jeg tror ikke, man kan finde en eneste arbejdsplads, hvor man har accepteret lønnedgang, hvor man kan sige, at det har reddet arbejdspladsen, siger han til Arbejderen.

Paul Fruergaard Sørensen havde selv spørgsmålet tæt inde på livet, da Stryhns, der ejer Ø-Pølser på Langeland, opsagde lokalaftalen og pressede de omkring 100 ansatte til en ny aftale med bortfald af en del tillæg og fast overarbejde, til gengæld for at de kunne bevare deres arbejde.

- Med den nye lokalaftale skulle de ansatte acceptere fast overarbejde. På grund af overarbejde har det "kun" betydet en samlet lønnedgang på omkring 5-6 kroner i timen, forklarer Paul Fruergaard Sørensen.

Trods aftalen er der alligevel fyret ansatte på Ø-pølser. En af dem havde været i virksomheden i næsten 11 år.

Paul Fruergaard Sørensen mener dog, at Danish Crown-aftalen er anderledes end andre aftaler om lønnedgang.

- Den nye aftale er jo betinget af, at de afsatte lønkroner bliver brugt til at producere flere svin og dermed også arbejdspladser, siger Paul Fruergaard Sørensen.

Lønnedgang - og resultaterne

Ø-Pølser er ikke de eneste, der har forsøgt sig med lønnedgang. Herunder følger nogle andre eksempler på, at ansatte har acceptere lønnedgang for at redde deres job.

Februar 2009: 200 ansatte på Jydsk Aluminium Industri i Herning accepterer at gå frem procent ned i løn og og holde en månedlig fridag. I efteråret 2009 meddelte fagforbundet 3F, at op mod 30 af de ansatte alligevel var blevet fyret.

Foråret 2009: 90 ansatte på betonfabrikken EJ Badekabiner i Hedensted accepterer en lønnedgang på otte procent. I november samme år lukkede ledelsen fabrikken og flyttede produktionen til England.

Oktober 2010:  Ledelse og  ansatte på værktøjsvirksomheden Unimerco i Sunds går 15 procent ned i løn - og arbejdstid - i seks måneder. De ansatte ejede på det tidspunkt 75 procent af aktierne. I  juli 2011 blev Unimerco opkøbt af den japanske storkoncern Kyocera, som også købte de ansattes aktieandele. Det seneste årsregnskab viser et voldsomt fald i overskuddet på 39 procent. Det er endnu ikke afgjort, hvad det betyder for antallet af arbejdspladser. 2011: De 22 ansatte på Kreatina ved Bjæverskov går med til en lønnedgang på ti procent for at redde fem af kollegerne fra at blive fyret. Et par måneder senere fyrede ledelsen ikke fem, men syv. Og sidste år drejede  svenske HKScan, der ejede virksomheden, nøglen helt om.

Efteråret 2012: Kabinepersonalet i SAS accepterer nødtvungent at afgive en månedsløn om året for at redde deres arbejdsplads. For få dage siden kunne SAS meddele om det største overskud siden 2007 for maj-juli-kvartalet. Til gengæld kan man læse af regnskabet, at SAS i løbet af det sidste år har sagt farvel til næsten 700 ansatte.