Tirsdagens protester over hele Frankrig mod Hollande-regeringens forslag til pensionsreform blev en succes, konkluderer CGT - der er Frankrigs største faglige landsorganisation, som var en af hovedkræfterne bag den landsdækkende demonstrationsdag.
CGT vurderer, at der i alt deltog 370.000 mennesker i demonstrationer i 180 byer, skriver det franske dagblad L'Humanité.
Alliancen af fagforeninger, pensionistsammenslutninger og ungdomsorganisationer indkalder til nye protester den 18. september, hvor forslaget fremlægges i parlamentet.
Regeringen vil med sit forslag i første omgang spare syv milliarder euro, men målet er at spare staten for hele 20 milliarder euro på pensionerne.
Det franske pensionssystem bygger på indbetalinger fra arbejdsgivere og lønmodtagere. Pensionsfondene har i dag et årligt underskud på 20 milliarder euro som staten dækker.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278