Om kort tid ventes regeringen at fremlægge sit udspil til en reform af landets erhvervsuddannelser. Nu fremlægger erhvervsskoleeleverne deres bud på, hvordan fremtidens erhvervsuddannelser skal se ud.

Det sker med udspillet: En skole af elever - For elever.

Det ville klæde politikerne at give os nogle af alle de penge tilbage, som de har taget fra os

Morten Ryom, EEO

- Vi synes det er vigtigt at få hverdagens eksperter på banen også, siger formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO) Morten Ryom til Arbejderen.

- Vi peger på nødvendige ændringer på mange punkter, lige fra folkeskolen til vores underviseres uddannelse og forholdene for de elever, der ikke kan få en læreplads.

Politisk debat

De seneste år har stort frafald og færre ansøgere på erhvervsskolerne skabt debat om situationen for erhvervsuddannelserne. Skolernes ledere har advaret om, at erhvervsuddannelserne var i gang med at blive forvandlet til uddannelsessystemets "skraldespand". Debatten har fået undervisningsminister Christine Antorini til at starte en reformproces af uddannelserne, og regeringens reform forventes fremlagt i løbet af efteråret.

Mest omdiskuteret har været overvejelserne om et karakterkrav til optag på erhvervsuddannelserne. Det ønsker eleverne bliver taget helt af bordet.

I stedet vil eleverne indfører obligatoriske optagelsessamtaler, hvor man vurderer elevens muligheder for at starte direkte på en uddannelse. Alternativt skal der findes måder for eleven at blive klar til at tage drømmeuddannelsen.

- Hvis der er tale om manglende boglige kompetencer, skal det være muligt at tage et basisforløb, hvor man lærer de nødvendige færdigheder. Hvis der er tale om, at eleven mangler personlige kompetencer som manglende selvdiciplin, eller at vedkommende har svært ved at begå sig blandt kunder eller mester, skal eleven tilbydes et produktionsskoleforløb, forklarer Morten Ryom.

Derudover skal der indføres et loft over antallet af elever i klassen, og tiden på grundforløbet skal gøre eleverne klar til en hverdag i en virksomhed.

- Det indebærer, at vi skal væk fra at møde klokken 8 og gå hjem klokken 13. Vi skal stille og roligt vende eleverne til en 7-15 arbejdsdag, forklarer elevformanden.

For de 12.000 elever, som ikke har mulighed for at få en læreplads i en virksomhed, skal det være muligt at gennemføre uddannelsen i skolepraktik - med fuld løn.

- I dag går skolepraktikelever til 45 kroner i timen. Det er ikke rimeligt og er en stor grund til frafald. Det er ikke vores skyld, at der ikke er lærepladser. Derfor skal skolepraktikanterne aflønnes efter den overenskomstmæssige lærlingeløn.

Står det til EEO, skal undervisernes uddannelse også nytænkes. De skal efteruddannes regelmæssigt og følge udviklingen inden for deres fag. Til gengæld skal kravet til deres akademiske kunnen slækkes, mener Morten Ryom.

Akademisering

- Et klasseeksempel på akademiseringen af vores uddannelser er, at vores undervisere inden for de senere år er gået fra at skulle gennemføre en pædagogisk grunduddannelse til, at de i dag skal gennemføre en diplomuddannelse, hvor de skal bestå dansk på universitetsniveau. Det er at skyde gråspurve med kanoner.

Det høje uddannelseskrav sorterer ifølge Morten Ryom for mange motiverede håndværkere fra. Hellere så EEO-formanden, at lærerne var dygtige til deres fag.

- En ældre håndværker, som får lyst til at undervise, har været væk fra skolebænken i måske 15 eller 30 år. Det er urimeligt at stille krav om, at han skal kunne bestå en diplomuddannelse for at blive en god underviser.

Ryom erkender, at elevorganisationens krav er dyre, men synes ikke de er urimelige.

- Vores uddannelser er blevet beskåret så kraftigt over de sidste ti år, at det ville klæde politikerne at give os nogle af alle de penge tilbage, som de har taget fra os, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsministeren.