50 nye praktikcentre på erhvervsskoler over hele landet skal sikre, at flere unge kan gennemføre deres uddannelse på trods af massiv mangel på praktikpladser i det private erhvervsliv.

Uddannelsesgaranti bliver en ret til at gennemføre sin uddannelse på et praktikcenter, hvis ikke man kan få en læreplads hos en arbejdsgiver.
Karin Parbst, Praktikcenter Sjælland

Praktikcentrene, som åbnede den 1. september i år, betyder en omlægning af skolepraktikken, så skolerne får en større del af ansvaret for at sammensætte en elevs samlede uddannelse, hvis eleven ikke har fået en læreplads i en virksomhed. 

Centret skal hjælpe eleverne med at finde kortere eller længere praktikforløb, hvor den unge for eksempel arbejder for en lokal virksomhed 3-6 måneder og derefter kommer til en ny arbejdsplads eller tilbage til skoleundervisning eller praktikuddannelse på praktikcenteret.

I alt er omkring 7000 erhvervsskolelever i dag tilknyttet et praktikcenter.

Uddannelsesgaranti

Praktikcenter Sjælland har i et lille år kørt som en prøveballon forud for etableringen af de 50 praktikcentre. Her er centerleder Karin Parbst overbevist om, at praktikcentrene kan være med til at løfte en reel uddannelsesgaranti.

- Uddannelsesgaranti er i mange år blevet set som retten til at skifte retning indenfor erhvervsuddannelserne, indtil man fandt en uddannelse, hvor man kunne få en læreplads. Med den nye ordning skifter forståelsen, så uddannelsesgaranti bliver en ret til at gennemføre sin uddannelse på et praktikcenter, hvis ikke man kan få en læreplads hos en arbejdsgiver, siger Karin Parbst til Arbejderen.

Det skift i opfattelsen af uddannelsesgarantien betyder især noget for de unge, der ikke kommer fra en håndværkerfamilie, mener centerlederen.

- Omkring halvdelen af de unge, som får en praktikplads, får den igennem deres netværk. Det betyder, at unge fra akademikerhjem, eller unge fra indvandrefamilier og andre, der står udenfor den lukkede kreds, kan have svært ved at få en praktikplads.

De unge får nu, ifølge Karin Parbst, en bedre mulighed for at gennemføre deres uddannelse på  et praktikcenter, hvor praktisk undervisning på skolen afveksles med ophold i virksomheder.

Udover at have ansat faglærte håndværkere til at tage sig af de elever, som ikke er ude i en virksomhed, har praktikcentret ansat en række personer, som skal kontakte lokale virksomheder for at få eleverne ud i praktikophold.

To måneder uden løn

Det er dog et problem, at praktikcentrene i dag ikke har økonomiske incitamenter til at få eleverne ud i en hel uddannelsesaftale i en virksomhed, mener Karin Parbst.

Med taxameterstøtten til centrene giver en praktikløs elev nemlig flest penge i skolekassen, mens en elev i et længere forløb giver knap så mange kroner. Lykkes det for praktikcentret at få en elev helt ud til en mester, får skolen en bonus. Den er imidlertid mindre end det beløb, skolen vil få, hvis eleven bliver i skolepraktikforløb under hele uddannelsen.

- Det betyder jo ikke, at vi ikke stræber efter at få eleverne ud til en mester. Men det betyder noget for den måde, man planlægger og prioriterer økonomisk på centrene. Man kan sige, at hvis vores projekt bliver en succes, så nedlægger vi os selv, og det er jo en lidt mærkelig situation, siger Karin Parbst.

Der er også andre startvanskeligheder, som Karin Parbst håber bliver rettet. Blandt andet koster det i dag de unge et to måneders indkomststop at starte på et praktikcenter.

Lovgivningen kræver nemlig, at elever, der har gennemført grundforløbet, først efter en måned kan starte på et praktikcenter. Det betyder, at eleven først får sin skolepraktikløn to måneder efter elevens SU er stoppet, forklarer centerlederen.

Praktikcentrene er blevet til som en del af Finansloven for 2013.