Alle danske banker skal fra 2015 og frem mod 2019 øge deres egenkapital i forhold til størrelsen af deres udlån.

De syv største danske pengeinstitutter skal desuden opfylde nogle ekstra krav til denne “polstring”. Til gengæld vil staten videreføre deres kerneaktiviteteter, hvis det alligevel går galt.

Man undlader at gennemføre de fundamentale ændringer, der kan forhindre, at nye kriser slår så hårdt igennem.
Frank Aaen, Enhedslisten

Det er hovedindholdet i den bankpakke, som alle Folketingets partier minus Enhedslisten blev enige om torsdag.

De syv pengeinstitutter, det drejer sig om, bliver alle erklæret for systemisk vigtige finansielle institutioner, såkaldte SIFI’er efter den engelske forkortelse. Det er den tekniske betegnelse for banker, der er “for store til at falde”, fordi deres krak vil have indflydelse på hele samfundsøkonomien.

- Jeg er meget tilfreds med, at vi indfører de skrappeste krav til bankerne og særligt til SIFI’erne nogensinde, siger erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen.

De syv pengeinstitutter er Danske Bank, Nykredit, Nordea Bank Danmark, Jyske Bank, BRFkredit, Sydbank og DLR Kredit.

Opfylder allerede nye krav

Finansrådet, der har udtalt frygt for at bankpakken ville stille for skrappe krav, er godt tilfreds.

- Aftalen tager efter vores vurdering udgangspunkt i at finde en god balance mellem at sikre finansiel stabilitet på den ene side og at skabe vækst og beskæftigelse på den anden side, siger Louise Mogensen, vicedirektør i Finansrådet.

Storbankerne slipper da også billigere end foreslået i den rapport, regeringens SIFI-udvalg offentliggjorde i marts. Her var der for eksempel lagt op til, at Danske Bank, som den mest “systemiske” bank kunne blive pålagt et ekstra kapitalkrav på 3,5 procent af bankens risikovægtede udlån. Efter krav fra Venstre og Konservative slipper banken nu med tre procent.

Økonomiprofessor Jesper Rangvid, Copenhagen Business School, vurderer at der ikke er tale om mere skrappe krav, end at de syv storbanker allerede opfylder dem.

- Som jeg ser det, opfylder alle SIFI-institutterne kapitalkravene nu, siger Jesper Rangvid til Berlingske Business.

Jesper Rangvid stod i spidsen for det udvalg, der for nylig offentliggjorde en rapport om finanskrisens årsager i Danmark. 

Med den nye statsgaranterede SIFI-status forventer de syv storbanker at få den højeste rating hos de internationale ratingbureauer. Dermed er de sikret lån til en lavere rente end de øvrige pengeinstitutter.

Enhedslisten er som det eneste folketingsparti ikke med i aftalen om den nye bankpakke. Partiet mener, at aftalen er den sikre vej til næste bankkrise.

- Ikke alene har man svækket kravene i forhold til anbefalingerne fra SIFI-udvalget. Aftalen betyder også, at man undlader at gennemføre de fundamentale ændringer, der kan forhindre, at nye kriser slår så hårdt igennem i hele samfundet, siger Enhedslistens finansordfører Frank Aaen til Arbejderen.

- Ved at opdele bankerne i mindre dele, ikke mindst udskille almindelig bankvirksomhed fra investeringsdelen og den spekulative virksomhed, kunne man mindske faren for, at den almindelige bankvirksomhed trækkes med ned under en kommende krise. Desuden burde der gribes ind over for de enorme indlånsunderskud, foreslår Frank Aaen.

Forbrugere ud af tilsyn

Som led i bankpakken bliver Finanstilsynets kontrolorgan, Det Finansielle Råd, nedlagt. I stedet får Finanstilsynet en professionel bestyrelse med syv medlemmer, bestående af folk med baggrund i bankverdenen, erhvervslivet og “relevant akademisk baggrund” - det vil sige økonomer og jurister. Også Nationalbanken får en repræsentant i bestyrelsen.

I modsætning til det nuværende Finansielle Råd kan nuværende direktører eller bestyrelsesmedlemmer i landets banker ikke sidde i den kommende bestyrelse. Men også Forbrugerrådet, der har en repræsentant i Det Finansielle Råd, må vinke farvel til direkte indflydelse.

- Jeg er målløs. Det er en helt forkert vej at gå, når man fjerner forbrugerrepræsentationen fra tilsynet med de finansielle virksomheder. Det er svært at se det som andet end et signal om, at nu er finansiel stabilitet og solvenskrav vigtigere end forbrugerbeskyttelse, siger Forbrugerrådets konstituerede direktør Vagn Jelsøe til Berlingske Business.

Indflydelsen bliver til gengæld øget for den kommende bestyrelse. Hvor det Finansielle Råd i dag kontrollerer, hvad Finanstilsynet har gjort og kun beskæftiger sig med de overordnede linjer, får den nye bestyrelse magt til at fastlægge, hvilke opgaver Finanstilsynet har og hvordan de skal udføres. Herunder, hvilke sager der skal overgives til politiet.

Det sker efter krav fra Venstre og Konservative, som mener at Finanstilsynet har været alt for skrap overfor bankerne i sin tilsynsvirksomhed under krisen.