USA's præsident arbejder på at løsne kontrollen med våbenindustriens eksport. Det glæder våbenindsustrien, der i de seneste tre år har brugt omkring 937 millioner kroner på at lobbyarbejde iblandt politikere og i regeringskontorerne i Washington DC.
Blandt lobbyister er Lockheed, der producerer det militære transporfly C-130, Textron, der producerer kamphelikopteren Kiowa Warrior og Honeywell, som også producerer militærhelikoptere.
Det vil blive nemmere for disse militære produkter at flyde og vanskeligere at kontrollere, hvor de ender.
Til gengæld advarer både eksperter og flere menneskerettighedsorganisationer imod at give våbeneksporten friere rammer, fordi der vil strømme flere våben til verdens konfliktområder og til lande, som er omfattet af våbensanktioner fra FN.
Endelig vil USA's våbenindustris eksport blive udsat for færre tjek, skriver ProPublica, som er en uafhængig, nonprofit, amerikansk institution, som bedriver undersøgende journalistik.
Mindre kontrol
I dag skal eksportører af militærudstyr registreres i det amerikanske udenrigsministerium, og hver planlagt eksport skal have udstedt en licens fra ministeriet. Ministeriets embedsmænd skal undersøge hver eneste eksportaftale for, om det modtagende land overholder menneskerettigheder og for at afklare, at eksporten ikke ender hos formodede terrorister eller lande, der er omfattet af våbenembargo.
Nu vil Obama flytte kontrollen med militæreksport til Handelsministeriet, hvis eksportregler ikke er nær så skrappe, og der er langt færre kontrolmuligheder, kritiserer ProPublica.
Tusindvis af militære reservedele som propelblade til fly, bremseklodser og hjul bliver rykket til Handelsministeriet, mens kampfly, dronefly og andre militære systemer fortsat vil høre under Udenrigsministeriets kontrol.
- Det vil blive nemmere for disse militære produkter at flyde og vanskeligere at kontrollere, hvor de flyder hen og i teorien lettere for en smuglerring at flytte våben, siger William Hartung, forfatter til en rapport fra Center for International Policy, der arbejder for gennemsigtighed i internationale relationer, som blev stiftet af diplomater og fredsaktivister i kølvandet på Vietnamkrigen i 1975.
Eksport for 364 milliarder kroner
Det nuværende system har ikke hæmmet USA's våbenindustri. I 2011 indgik våbenindustrien eksportafteler til en samlet værdi af 364 milliarder kronert. Udenrigsministeriet har kun afvist at give eksportlicens i ´en procent af ansøgningerne fra 2008 til 2010.
Med de nye regler kan våbenindustrien frit eksportere militære helikoptere, transportfly og andet militært udstyr til 36 allierede lande. Det inkluderer det meste af Europa, Argentina, Japan, Sydkorea og New Zealand.
Alligevel er adskillige organisationer som Center for International Policy, Advokatrådets Center for Menneskerettigheder bekymret og opfordrer Kongressen til at kræve, at Udenrigsministeriets regler for eksportkontrol også bliver overført til Handelsministeriet.
Endnu skal eksport af skydevåben og ammunition forblive under Udenrigsministeriets regler, fordi det ville stride mod Obamas forsøg på at styrke våbenkontrollen internt i USA. Nye regler for eksport af skydevåben og ammunition under Handelsministeriet var ellers på plads i 2012, men det videre arbejde blev sat på standby efter skyderiet på en skole i Newton i december.
Det huer ikke Lawrence Keane, der er chefjurist i National Shooting Sports Foundation, en handelssammenslutning for våbenfabrikanter.
- Vores produkter er ikke blevet flyttet, og vi er skuffede.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278