19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Sender våben til lande, der bruger børnesoldater

USA på kant med børnekonventionen

Sender våben til lande, der bruger børnesoldater

Stik imod egne anbefalinger har Barack Obama besluttet at sende våben til regeringerne i Sydsudan, Tchad og Yemen, der er kendt for at anvende børnesoldater.

USA tillader våbenforsendelser til det afrikanske land Tchad, Yemen og Sydsudan, der anvender børnesoldater, som disse regeringssoldater i Sydsudan.
FOTO: Boniface Mwangi/IRIN
1 af 1

Mandag den 30. september besluttede USA's præsident Barack Obama at godkende salg af våben til tre lande, der anvender børnesoldater.

Det drejer sig om de afrikanske lande, Sydsudan, Tchad og den arabiske stat Yemen.

Det er i USA's nationale interesse.
Barack Obama

Beslutningen er truffet, selvom Barack Obama i 2008 fik vedtaget CPSA-loven om "Forebyggelse af brugen af børnesoldater". Loven var beregnet til stoppe militær bistand til lande, der har "statslige væbnede styrker eller statsstøttede væbnede grupper, herunder paramilitære, militser eller civilforsvarskræfter, der rekrutterer og anvender børnesoldater."

Børnesoldater omfatter børn under 18 år. 

Advarsel

Så sent som i år udsendte USA's uderigsministerium en liste over 10 lande, der anvender børnesoldater. På listen er netop Tchad, Sydsudan og Yemen, men også Burma, DR Congo, Syrien, Rwanda og Somalia.

Men et smuthul i CPSA-loven gør det nu muligt for Barack Obama at tilsidesætte loven, hvis han finder det nødvendigt. Og det har han nu gjort, skriver det amerikanske dagblad Huffington Post.

Barack Obama meddelte selv via Det Hvide Hus' pressetjeneste, at "det er i USA's nationale interesse at give afkald på anvendelsen af forbuddet i paragraf 404 (a) i CSPA-loven".

Råstoffer

- Den "nationale interesse" drejer sig helt klart om USA's langsigtede plan om at bekæmpe såkaldt terror eller konkurrere med Kina om råstoffer på kloden, siger forskeren Mahdi Darius Nazemroya fra netportalen Global Research.

Sydsudan løsrev sig i 2011 fra Sudan og besidder store olieressourcer, som USA vil hindre, at Kina får adgang til. USA's militærhjælp til Sydsudan er årligt på 58 millioner dollars.

I Yemen har USA siden 2009 dræbt hundreder i droneangreb. USA vil give Yemen militærhjælp for 140 millioner dollars årligt.

Somalia og DR Congo har tidligere fået "delvise dispensationer", så de kan undgå forbuddet. Syriens væbnede opposition fik i juni lov til at modtage "dødeligt materiel" fra USA.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. okt. 2013 - 16:26   17. okt. 2013 - 16:30

USA

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk