Når 3F Privat Service, Hotel og Restaurationsgruppen til foråret 2014 skal forhandle nye overenskomster for sine 30.000 medlemmer, står højere løn øverst på krav-listen.
Det kom frem, da gruppen i denne uge var samlet i Nyborg for at forberede overenskomsterne.
Der skal sikres en reallønsstigning på alle områder
- Vi har en forventning om, at der kommer stigninger på både løn og genetillæg. Lønnen skal følge med leveomkostningerne. Der skal sikres en reallønsstigning på alle områder, siger gruppeformand Tina Møller Madsen til fagbladet3f.dk.
Bedre beskyttelse af tillidsrepræsentanter, uddannelse og social dumping er nogle af de andre krav, som gruppen prioriterer ved OK 2014. - Det er problematisk, at tillidsrepræsentanterne på nogle områder ikke er anerkendt blandt både arbejdsgivere og kolleger. Årsagen er blandt andet, at der ikke er erstatningsarbejdskraft, når tillidsrepræsentanterne yder deres tillidserhverv, og det går ud over kollegerne på arbejdspladsen, siger Tina Møller Madsen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278