Spørgsmålet om social dumping er blevet et varmt emne i kommunalvalgkampen. En meningsmåling viste for nylig, at over tre ud af fire vælgere vægter emnet højt, når de skal afgive deres stemme til kommunal- og regionsvalget.

Det har fået flere kommuner og regioner til at indføre såkaldte arbejdsklausuler i deres udbudskontrakter. Det vil sige klausuler, som pålægger de private leverandører at sikre de ansatte, der udfører arbejdet, løn- og arbejdsforhold efter gældende overenskomst.

Hvis hovedentreprenørerne skal hæfte for underentreprenører, så påfører det dem uoverskuelige risici
Peter Stenholm, Dansk Byggeri

I dag har 73 ud af landets 98 kommuner sådanne arbejdsklausuler. Det er ikke noget, der vækker glæde hos branche- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri, fremgik det tydeligt på et debatmøde om arbejdsklausuler, som LO afholdt i sidste uge.

- Hvis man låser virksomheder fast på nogle bestemte vilkår, er det vores opfattelse at man hæmmer industriens konkurrence. Tvang er ret ufleksibelt, derfor er vi ikke tilhængere af arbejdsklausuler. Men vi har måttet konstatere, at de er en politisk realitet. Derfor har vi ikke blankt afvist at diskutere muligheden, forklarede Peter Stenholm, direktør i Dansk Byggeris arbejdsgiversekretariat og juridiske afdeling.

Strid om kædeansvar

Til gengæld bringer flere kommuners indførelse af såkaldt kædeansvar - at hovedentreprenøren eller leverandøren af tjenesteydelser hæfter for eventuelle underentreprenørers og underleverandørers overtrædelse af arbejdsklausulerne - Dansk Byggeri op i det røde felt.

- Hvis hovedentreprenørerne skal hæfte for, at underentreprenører skal overholde alle mulige forpligtelser og betale det, underentreprenørerne ikke betaler, så påfører det dem uoverskuelige risici. Det er helt hen i skoven, mener Peter Stenholm.

Arbejdsklausuler er dog intet værd, hvis kommunerne ikke kan stille hovedentreprenørerne til ansvar for, at klausulernes bestemmelser bliver opfyldt, forklarede Københavns overborgmester Frank Jensen på debatmødet om arbejdsklausuler.

Derfor har kommunen nu strammet bestemmelserne, så hovedentreprenører eller hovedleverandører hæfter for underentreprenørers eller underleverandørers overtrædelse af arbejdsklausulerne. De kan fremover blive idømt bod eller helt miste kontrakten, hvis deres underleverandører ikke lever op til arbejdsklausulens bestemmelser. Og kommunen afsætter fremover penge til at foretage omkring 400 kontrolbesøg årligt.

EU-domstolen dikterer

Anders Sørensen, der er kandidat til borgererpræsentationen for listen Kommunisterne og deltog på sidste uges debatmøde, mener dog, at kommunens arbejdsklausuler lider af en afgørende svaghed: De bryder ikke med de begrænsninger, EU's udstationeringsdirektiv stiller op.

- Det vil sige, at kommunen accepterer, at der kun bliver udbetalt mindsteløn. Og mindstelønnen ligger ofte langt under den sædvanlige, overenskomsmæssige løn på området. Det er noget, vi skal have rettet op på. ILO-konventionens bestemmelser må følges fuldt ud, understreger Anders Sørensen.

Hvis det bliver tilfældet, så bliver det en sag for EU-domstolen, slår Dansk Byggeris juridiske direktør fast.

- Hvis man bruger ILO-konventionen, så er der et problem i forhold til udstationeringsdirektivet. Direktivet omhandler kun mindstelønnen, mens ILO-konventionen taler om den normale løn efter overenskomsten. Derfor er vi også glade for at blandt andet Københavns Kommune har bevæget sig på dette spørgsmål. Ellers ville det have ført til sager ved EU-domstolen. Men jeg kan nu forstå, at det problem bliver uaktuelt, sagde Peter Stenholm på debatmødet.

Læs mere om arbejdsklausuler på arbejdsklausuler.dk