Serviceassistenterne på Hillerød Hospital og de andre faggrupper på Hillerød Hospital, som Steen Andersen er fællestillidsrepræsentant for, er klar til at gå i konflikt i 2015, hvis det bliver nødvendigt.
Vi er parat til at kæmpe. Arbejdstidsreglerne skal ikke forringes.
Steen Andersen, fællestillidsmand
- Vi er parat til at kæmpe for vores rettigheder. Arbejdstidsreglerne skal ikke forringes, siger Steen Andersen.
Han var en af de knap 600 delegerede på FOA's kongres i sidste uge og glæder sig over, at FOA besluttede at indføre strejkekontingent fra 1. januar næste år og i øvrigt vedtog en række mål, som skal forberede forbundet på en eventuel konflikt ved næste overenskomst for de offentligt ansatte.
Men målene må godt blive mere konkrete og mere handlingsrettede, mener Steen Andersen.
- Jeg savner synliggørelsen af, at FOA er en kamporganisation. Efter min mening var kongressen for stille og rolig. Jeg savnede noget mere power fra talerstolen, men jeg er glad for, at EU kom på banen i formandens beretning, og at vi har stadfæstet, at vi har en stor udfordring med at bevare den danske overenskomstmodel, siger han.
Tillidsfolkene på Hillerød Hospital står nu overfor en konkret opgave med at få organisationsprocenten yderligere på vejret. Den er i øjeblikket på 80 procent blandt serviceassistenterne og de øvrige grupper, Steen Andersen er fællestillidsmand for.
- Vi skal have de sidste med. Vi skal gøre det mere klart overfor folk, hvad det er, fagforeningen gør, mener Steen Andersen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278