Det har vakt voldsom harme i Egypten, at en ny lov er på trapperne med regler, der giver politiet lov til at forbyde protester.

Loven kommer fra den midlertidige præsident Adly Mansour, der blev kuppet til magten af militæret den 3. juli. Han mangler blot at underskrive forslaget om "protestloven", som han den 10. oktober modtog fra premierministeren Hazem El-Beblawis regering, skriver det engelsksprogede egyptiske dagblad Daily News.

Nu ryger de sidste rester af ytringsfrihed.
Sharif Abdel Kouddous.

Loven

"Protestloven" vil give ledende politiofficerer ret til at annullere, forsinke eller flytte protester.

Det giver mulighed for at oprette "protest-fri" områder omkring offentlige institutioner som parlament, præsidentpalads og offentlige kontorer. 

De, der kunne tænke sig at arrangere en demonstration, skal fremover ifølge artikel 8 underrette den lokale politistation skriftligt syv dage før et "planlagt offentligt møde, demonstration eller procession, der involverer mere end 10 mennesker". Tidligere var fristen tre dage. 

Fremover kan sikkerhedsagenter deltage i protester og rapportere om "ulovligheder".

Lovforslaget giver politifolk lov til at opløse demonstrationer, hvis blot en enkelt demonstrant kaster en sten. Hvis politifolk skønner, at de handler i nødværge, "kan de anvende dødbringende magt".

Artikel 6 forbyder demonstranter at bære masker eller at tildække deres ansigter. De, der trodser forbuddet kan få bøder på mellem 50.000-100,00 egyptiske pund, hvilket svarer til 40.000-80.000 kroner.

Modstand

6.april-bevægelsen, der startede protesterne mod diktatoren Hosni Mubarak i 2011 på Tahrir-pladsen i Kairo, sidestiller lovforslaget med "Hosni Mubarak-æraens undertrykkelse" og kalder det "en af ​​de værste undertrykkende love, der nogensinde er set i tredjeverdens lande eller i militære diktaturer", citerer nyhedsbureauet IPS.

Også Sarah Leah Whitson, der er Mellemøstdirektør i menneskerettighedsgruppen Human Rights Watch, er kritisk.

- Dette lovforslag vil reelt bemyndige politiet til at forbyde alle protester direkte og bruge magt for at sprede igangværende protester, siger hun til IPS og tilføjer, at hvis politiet opløser en demonstration på baggrund af et stenkast, vil det i realiteten være en "kollektiv afstraffelse af demonstranter".

Human Rights Watch mener ikke, at loven respekterer forsamlingsfriheden under den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR).

Positiv

Omvendt er premierminister Hazem Beblawy begejstret for forslaget.

- Retten til at forsamle sig må ikke forstyrre myndighederne eller true sikkerheden. Husk på, at politiet i dag nyder mere popularitet, respekt og støtte end på noget andet tidspunkt, siger han til egyptisk CBC TV.

Alligevel har han lovet at sende forslaget til Det Nationale Menneskerettighedsråd "for en kommentarer".

Beblawy blev indsat i juli, efter at militæret havde fjernet den folkevalgte præsident Hosni Mubarak, der var blevet valgt i 2012 med 53 procent af stemmerne. Beblawy blev indsat kort efter at præsident Adly Mansour var blevet svoret i ed.

Den afsatte præsident Mohammed Morsi er stadig tilbageholdt og blev i sidste måned forsøgt stillet for en domstol for angiveligt at have opildnet til drab på demonstranter foran præsidentpaladset i 2012. Sagen er udsat til januar.

Den aktuelle protestlov bygger videre på en lov, som det såkaldte Shura-råd drøftede under Det Muslimske Broderskabs og Mohamed Morsis regeringsperiode. Shurarådet tæller 264 personer og behandler lovforslag, før de behandles i parlamentet.

Også dette forslag til protestlov har Human Rights Watch og andre kritiseret som "dybt restriktivt". 

Undtagelsestilstand

Sharif Abdel Kouddous, uafhængig journalist i Kairo, siger til den USA-baserede tv-station Democracy Now!, at den nye lov er timet præcist med ophøret af undtagelsestilstanden onsdag i sidste uge. Undtagelsestilstanden havde da varet i tre måneder med blandt andet natligt udgangsforbud.

- Vi er nu på vej til en mere aggressiv og autoritær orden end den, vi rejste os imod i 2011, da Mubarak blev væltet. Denne lov er ironisk nok fremsat af en regering, der kom til magten "på ryggen" af politiske protester og demonstrationer. Nu ryger de sidste rester af ytringsfrihed - og det er forstemmende, at der ikke er en aktiv debat af dette i hele landet, siger han.

Men præsidentens nuværende talsmand, Ihab Badawi, aviser overfor Kairo-dagbladet Al-Ahram enhver sammenhæng mellem timingen af loven og afslutningen af undtagelsestilstanden den 14. november. 

- Loven er ikke en erstatning for denne undtagelsestilstand, understreger han.

Sharif Abdel Kouddous minder om, at Egypten rent faktisk har været i undtagelsestilstand siden 6. oktober 1981. Den blev kortvarigt ophævet i februar 2012, men genoptaget kort efter.

- Politiet har i over 30 år handlet under straffrihed i Egypten, beklager Sharif Abdel Kouddous.